| |
fra »Københavnerliv«, hvor det dog angiveligt i 1887 fremgår at vognen endnu ikke har
været på gaden — efter at Loft selv i begyndelsen af sin artikel glad oplyser, at den »skramlede ud fra
porten« og forbløffede københavnerne — i 1886 ! »Fulgt af en skare børn« osv. osv.
Vi må desværre afskrive Loft som en troværdig kildebedømmer, men det skal nævnes, at han i
1953 havde talt med Urban Johansens dengang 73-årige ældste søn, Johannes som i følge Loft havde fortalt
at vognen faktisk kørte frem og tilbage til Skovshoved i to år. Vi tror ikke på det ! Turen ville tage
flere timer.
I »Københavnerliv« under år 1900 kan man iøvrigt læse at det nu er 13 år siden man i
København fandt på at lægge en motor i en vogn. Men som tidligere sagt: Deres Ærbødige er selv 3.
generations pressemand og jeg vil for at sige det blidt ikke blindt tro på, hvad mine kære fagfæller
skriver eller siger. Teksten står næppe for en nærmere prøvelse. Man behøver bare at se sammenligningen
med »de gamle Agestole« — en agestol var på det tidspunkt netop ikke noget gammelt og en gammel agestol
ville se betydelig mere |
|
primitiv ud end den fine polstrede på Hammel vognen.
De to unge journalister har jo haft fotografiet til inspiration.
Hvad angår udelukkelsen af tidsmæssige forskydninger i stoffet, påpeger Ry Andersen fx, at
der under år 1900 forekommer billeder af bilmodeller som er i hvert fald to år yngre.
Færdig med »Københavnerliv«.
Nu springer vi til fremdragningen af vognen i 1925. KDAK skulle holde 25 års jubilæum i 1926,
blandt andet med en udstilling i Industriforeningens bygning på Rådhuspladsen, og der har trods alt været
en som huskede vognen. Men man vidste ikke om den endnu fandtes og efterlyste den. Urban Johansen og hans
medarbejdere reagerede ikke — det gjorde derimod Hammels svigersøn ingeniør Freund, der fra Rio de
Janeiro skrev hvor man skulle søge.
Den københavnske presse var meget optaget af det besynderlige køretøj, der blev udstillet.
Kristeligt Dagblad kaldte det »årgang 1889« og kunne oplyse, at den oprindelige ringeklokke var
forsvundet, men at man hos Sporvejene havde lånt den sidste klokke, der var tilbage fra hestesporvognene.
Også de oprindelige lygter var borte, de blev på |
|
det tidspunkt erstattet af nogle firkantede hestevognslygter. Senere er der kommet nogle
lygter, som fuldstændig ligner de første, de er en gave fra Børge Nielsen og stammer fra en gig, han
havde i Tåstrup.
Man bemærker ellers først og fremmest, at de oprindelige forgafler er erstattet af et mere
normalt fortøj, men som bekendt med det resultat, at rattet skal drejes den gale vej. Børge Nielsen mener,
at det var forgaflernes skyld, at vognen kørte i grøften ved mødet med Chr. IX. Men hvornår blev
ændringerne foretaget ?
I det meste af presseomtalen i 1926 er dateringen 1889, men i KDAK's jubilæumsbog fra samme
år, forfattet af generalsekretæren kaptajn E. J. Ipsen, er den 1887-88. Hans omtale er meget kort, men han
bringer den oplysning frem, at vognen var udstillet i Crystal Palace i London i 1892. Det har aldrig kunnet
bekræftes.
Årgange af dagblade, ugeblade og fagblade mellem 1885 og 1900 er gennemgået minutiøst af C.
E. Andersen, K. 0. B. Jørgensen, Th. Ry Andersen og John Neumann. Ingen omtale af et dansk køretøj med
eksplosionsmotor kan støves op i de år. Vi må på grund |
|
