Bilhistorisk Tidsskrift  89/1987     side 14

være Andersen — gennem mange år har været beskæftiget med ar klarlægge år og dato for vognens første tur. Mange tidsskrifter og aviser fra 1886 og følgende år er systematisk gennemset, uden resultat. Bogens anden forfatter har fundet tungtvejende indikationer for, at Hammel Vognen er konstrueret i 1888 og kørte første gang i 1889. Tom Christensen har ikke ønsket at medvirke ved udarbejdelsen af nærværende artikel, men har over for os telefonisk redegjort for sine overvejelser, der hviler på stor viden om eksplosionsmotorens tekniske udvikling.
  De tekniske argumenter ligger også bag den belgiske bilhistoriker Jacques Ickx' påstand om, at vognen ikke kan være tidligere end 1893 — han vil endda mene at den i virkeligheden stammer fra 1897 ! Ickx var i samarbejde med KDAK i Danmark i december 1960. Han tilbragte tiden med at kravle rundt under og i Hammel Vognen og blev åbenbart bestyrket i sin idé, som han redegør for i bogen »Ainsi naquit l'Automobile«. Ickx kom dog til at stå alene med sin påstand, der udgør det tidsmæssigt ene yderpunkt for dateringen.
  Vagn Loft bragte Ickx sammen med

K.O.B. Jørgensen og J. D. Scheel, men det lykkedes også at stable den stærkt alderssvækkede Axel Kjerulf på benene. Han kunne — af nævnte gode grunde — ikke huske hvorfor der stod sådan om Hammel Vognen i »Københavnerliv«.
   Betegner Ickx' datering det ene tidsmæssige yderpunkt, må det andet siges at ligge i Børge Nielsens oplysning om, at hans mor, Hans Urban Johansens ældste barn, fik lov at køre med i vognen det år hun fyldte 9 år. Og det gjorde hun i 1886.
   Blandt Urban Johansens efterkommere har cirkuleret en beretning om at der indtil for ret få år siden fandtes en kartonmodel af vognen i naturlig størrelse. Modellen har eksisteret, men det var en slags sangskjuler fra en familiefest, muligvis guldbrylluppet i 1925 —og den var 20-30 cm, måske lidt større.
   Flere gange har der været diskussion om ejerforholdet. Da vognen blev fundet i 1925 stod den endnu i skuret på Nørrebrogade, skønt H. U. Johansen mange år tidligere havde flyttet virksomheden til Frederik den Syvendes Gade. Den blev altså udstillet på Rådhuspladsen i 26 — ikke desto mindre fortæller Børge Nielsen, at den stod i

Frederik den Syvendes Gade i 1928-29, da han arbejdede hos sin morfar. Vognen var da i følge et brev fra Hammels svigersøn ingeniør Freund af 21. august 1926 overdraget Danmarks Tekniske Museum. Brevet viste sig at være af værdi da KDAK mange år senere gjorde krav på vognen — det havde været en ulykke hvis klubben havde stået som ejer da den gik konkurs. Men man kan jo godt sige, at vognen da den blev fundet snarere måtte være Johansens ejendom, så meget mere som han nok havde lavet den i arbejdstiden hos Hammel, men efter sigende for egen regning fordi Hammel syntes det var noget pjat.

   Her skal igen et par misforståelser udryddes. Fred H. Freund og Hammels datter boede ikke i Argentina men i Brasilien. Og gavebrevet er ikke sendt fra Sydamerika, men skrevet under et ophold i København. Brevet er stilet til Direktøren for Historisk-Teknisk Samlings Udstilling, København og begynder: »Jeg tillader mig herved at bekrefte min Hustrus og mit mundtlige Tilsagn i Dag ved vort Möde, at skenke den gamle Automobil til Samlingen. «