| |
Motoren med transmission –i store træk
Motoren består hovedsagelig af to vandretliggende cylindre, som er spændt fast på et stativ, der
samtidig bærer krumtap og knastaksel. Cylindrene er åbne i bunden, og krumtap, plejlstænger og knastaksel
arbejder i fri luft. På knastakslen sidder et sæt knaster, som styrer udstødningsventilerne. Endvidere er
der på knastakslen anbragt endnu en knast og en excentrik, der styrer en særlig »udsætterventil«, som
senere skal omtales nærmere. Knastakslen trækker desuden vandpumpen samt pumpen til brændstofbeholderen
for brænderne.
Udstødningsventilerne er anbragt i to huse, som er spændt på topstykkerne nederst bag på
motoren. Ventilerne har fælles vippearm — en såkaldt kiphammer. Indsugningsventilerne er ikke styrede og
sidder i hvert sit hus oven på topstykkerne.
Karbureringen foregår gennem en overfladekarburator, og som brændstof anvendes
ekstraktionsbenzin (60-100).
Tændingen opnås gennem gløderør, som er anbragt for enden af cylindrene på topstykkerne.
Rørene holdes glødende af to brændere, som får deres |
|
brændstof fra en særlig tank. Som brændstof anvendes almindelig benzin fri for
blytilsætninger og lignende.
Smøringen sker til de mest udsatte steder gennem væger og rør, som leder olien fra de to
reservoirer til hovedlejer, stempler, stempelpinde og plejlstænger. Alle andre steder smøres med
smørekande inden starten.
Kølingen sker fra en tank, hvorfra vandet suges og trykkes videre gennem cylindrene tilbage
til tanken.
Kraften til bagakslen overføres ved fremkørsel gennem krumtappen og ved bakkørsel gennem
knastakslen. Dette sker ved, at der på de to aksler er anbragt to fritløbende tandhjul, som begge er i
indgreb med et 3,5 gange større tandhjul, hvorpå der er fastkilet et lille kædehjul. Tandhjulene på
krumtap og knastaksel kan kobles til disse gennem konuskoblinger. Når man kobler krumtappens fritløbende
tandhjul ind, kører vognen frem, og når knastakslens fritløbende tandhjul kobles ind, kører den
baglæns. Fra det lille kædehjul fører en kæde kraften videre til et større kædehjul på bagakslen.
Bagakslen er ophængt i lejer, som er spændt på bagfjedrene. Baghjulene kan |
|
løbe frit på bagakslen, men på denne er anbragt to konuskoblinger beslået med læder,
mod hvilke baghjulene spændes.
Baghjulsmøtrikkerne spændes netop så stramt, at akslen trækker hjulene med rundt op ad
bakke, men er i stand til at glide i koblingerne, når vognen drejer.
Stempler, plejlstænger, krumtap, hovedlejer
Stemplerne er af støbejern og er forsynet med 5 stempelringe, som er 1/4" brede. Olieringe
anvendes ikke. Stempelpindene er 16 mm tykke og er krympet fast i stemplet og yderligere sikret med
låseringe. Plejlstangen består af stangen med krydshovedet i den ene ende og i den anden ende en flange
med to støttebolte, som virker som styr for selve plejlstangslejet. Dette består af en overdel og en
underdel — begge fremstillet i bronze. Tolerancen i lejet er 8/100 mm.
Krumtappen er smedet ud i et stykke og bæres af to hovedlejer. Disse er fremstillet af støbejern og
er lukkede. Hovedlejerne er spændt fast på motorstativet i to runde udskæringer, som er |
|
