| |
forlænget med en aflang udskæring gennem hvilke krumtappens slag føres under
monteringen.
Tolerancen i hovedlejerne er 11/100 mm.
Karburator — udsætterventil Karburatoren består af en ret stor beholder forlænget med en mindre.
Den store beholder rummer al benzinen og virker således samtidig som benzintank. Lodret gennem midten af de
to beholdere går et rør, som øverst i den lille beholder er ført ud i en rørstuts på siden. Omkring
dette rør ligger en cirkelrund svømmer af omtrent samme diameter som den store beholder. Denne svømmer
har en rund fordybning i midten, og fra denne fordybning går et rør af dobbelt så stor diameter som det
først omtalte halvvejs op omkring dette. Det store rør er foroven lukket tæt omkring det lille, sådan at
det dog kan glide op og ned ad det sammen med svømmeren — alt efter benzinstanden i karburatoren. Ved
foden af det store rør i fordybningen på svømmeren er boret en række huller, og i bunden af fordybningen
er to små huller boret ud mod benzinen. — I fordybningen er anbragt en svamp rundt om røret. Svam- |
|
pen holdes fugtet med benzin gennem de to huller i bunden. Omtrent på det sted på det
lille rør, hvor det store slutter, når svømmeren er helt i bund, er der boret små huller hele omkredsen
rundt.
Når motoren suger gennem en stuts på siden af den lille beholder, dannes vacuum i beholderne;
dette udlignes gennem den med benzin fugtede svamp og videre gennem hullerne ved foden af det store rør og
endelig gennem hullerne i det lille rør op til rørstutsen øverst på siden af den lille beholder. Herfra
fører et rør hen forbi brænderne og gløderørene, således at den indsugede luft forvarmes. Dette gøres
dels for at lette fordampningen af benzinen i svampen dels for at hindre vanddannelser i karburatoren. På
forvarmerrøret er indskudt en ventil, der gør det muligt at spæde den forvarmede luft op med koldere.
Denne blanding af luft og benzindamp er imidlertid ikke eksplosiv; det er nødvendigt
yderligere at tilsætte luft. Det sker umiddelbart før blandingen går ind i motoren. Her er anbragt en
slags 3-gangs hane, hvis ene hul vender mod karburatoren og andet hul vender mod fri luft gennem en reguler- |
|
bar ventil, med hvilken man bestemmer, hvor meget luft, der yderligere skal tilsættes
luft-benzinblandingen fra karburatoren. — Blandingen sker gennem hanetoldens tredie hul, som fører ind i
motoren.
Hullet ud mod karburatoren er cirkelrundt, hvorimod hullet ud mod luftventilen er ovalt. Når
man fra fuldt åben drejer hanetolden mod lukket skæres der straks af imod karburatoren, hvorimod hullet
mod luftventilen stadig er fuldt åbent — ca. 30'. Herved er det muligt til en vis grad at regulere
blandingsforholdet gennem hanetolden, som kan styres fra førerens plads under kørselen. Det er derimod
nødvendigt at foretage en indstilling af blandingsforholdet gennem den regulerbare ventil ved starten.
Da karburatoren destillerer benzinen, vil der efterhånden blive tungere dele af benzinen
tilbage i karburatoren, ligesom der på grund af den kulde, der opstår ved fordampningen, sikkert vil
dannes lidt vand. Det er derfor nødvendigt af og til at tømme karburatoren helt ud gennem den hane, der
sidder i bunden af den. Ekstraktionsbenzin 60-100 har vist sig at være særdeles velegnet for denne
karburator. |
|
