Bilhistorisk Tidsskrift  89/1987     side 21

stilling af en arm, som i den anden ende har en fjeder, der kan strammes mere eller mindre ved hjælp af en slags fodspeeder. — Jo strammere fjederen holdes, des mere kraft skal der til at flytte excentrikken, og så meget højere kan motoren løbe op i omdrejning, inden svingklodserne har kraft nok til at flytte excentrikken. Excentrikken skydes ind under en V-formet vippearm, hvis anden ende fører til det lille stang-formede led på vippearmen, som løfter udsætterventilens stødstang op. — Når excentrikken påvirker den V-formede vippearm, skyder denne det lille stang-formede led ind i det spejlvendte J's bue, og der sker ikke nogen påvirkning, således at stødstangen for udsætterventilen ikke bliver løftet op. Motoren suger da luft, indtil den kommer ned på så lav omdrejning, at svingklodsernes kraft ikke længere kan overvinde fjederkraften, hvorefter påvirkningen af det stangformede led ophører, og udsætterventilens stødstang atter løftes op i højde med ventilstammen.


Tændingen
Tændingen sker gennem gløderør. Dette system må ikke forveksles med

tænding ved glødehoved; de to systemer har ikke meget tilfælles. — Gløderørene er anbragt for enden af cylindrene og er 100 mm lange og 10 mm tykke med en lysning på 7 mm. De er lukkede i den ene ende, og i den anden ende er der 1/8 rørgevind. Rørene er skruet i en løs flange på hver cylinder. I flangen er der presset bronzebøsninger med det modsvarende gevind for rørene. Flangerne er fastspændt med to møtrikker og er forholdsvis lette at aftage, hvis det skulle vise sig nødvendigt, når et gløderør brænder igennem. Rørene er lavet af rustfrit svensk stål, »Søderfors 511 «, som ikke danner glødeskal før 800°C. Under kørslen holdes et afgrænset stykke af disse rør glødende af hver sin brænder. Rørene vil da antænde indsugningsgassen på følgende måde: når motoren støder ud, fyldes rørene med udstødningsgas, som isolerer dem fra den i næste takt indsugede benzingas. En del af udstødningsgassen trækkes dog efterhånden ud af røret på grund af sugningen, og når motoren begynder at komprimere, trykkes indsugningsgas ind i rørene. Når indsugningsgassen kommer til det glødende sted på rørene antændes den, og branden løber gennem rørene ind i

cylinderen, netop som stemplet er ved at være i top, og antænder nu her den komprimerede indsugningsgas. — Det er altså en slags forkammertænding, der finder sted.
   Man er i stand til at ændre tændingstidspunktet i motoren. — Varmer man rørene tæt mod den lukkede ende, sker tændingen sent. Jo længere man flytter brænderne ind mod motoren, des tidligere sker tændingen — for til sidst at blive så tidlig, at motoren slår voldsomt tilbage, når man starter den.
   Da rørene under motorens gang er konstant rødglødende og samtidig er udsat for svingende trykpåvirkninger, er deres levetid ret begrænset; man må derfor altid under kørslen medtage et sæt gløderør samt det nødvendige værktøj til udskiftning af disse. — Normalt vil en lille svensknøgle være tilstrækkelig til at foretage udskiftningen med; men rørene kan sikkert gå så meget i stykker, at det kan blive nødvendigt at tage dem ud med en »linkstap«. Rørene holdes som omtalt glødende af to benzinbrændere. Disse brændere får deres brændstof fra den lille tank bag karburatoren. Denne tager 2  l benzin (alm. benzin fri for bly-