|
FIAT 502
1925
På Foreningen Dansk Motorkøretøjs industris udstilling i
Industriforeningen i København i februar 1926 i forbindelse med KDAK's 25
års jubilæum og under medvirken også af FDM og Industriforeningen vistes
udelukkende danske frembringelser. Der var der, Hammel Vognen første gang
blev fremvist efter genopdagelsen i 1925.
Karrosserimagerne Henriksen & Olsen, Godthåbsvej 22 på Frederiksberg,
udstillede fire lukkede karrosserier, alle på FIAT chassis. Vi har en
begrundet formodning om, at en af de fire FIAT vogne var den 502, Poul Suhr
netop har sluttet restaureringen af. Desværre er vi ikke stødt på nogen
fotografier fra udstillingen, hvor man tydeligt kan se det sidelokale, hvor
de fire vogne stod. Henriksen & Olsen havde tidligere lavet karrosserier
på FIAT 501 chassis, en lille serie spider/ coupéer, hvoraf en har
overlevet og
|
|
ejes af Svend Åge Jensen i Hvide Sande.
501 havde været i produktion i nogle år, da FIAT i 1923 supplerede med
502 som havde større sporvidde (samme som på koloni-modellen af 501) og
større akselafstand. Dækmonteringen var lidt sværere end på 501 indtil
årgang 1925, da den for begge typer blev den ny ballonstørrelse 730 x
130. Mekanisk var der ingen forskel. Der blev fremstillet omkring 7.000
model 502 sammenlignet med omtrent 70.000 501 og 501S. Produktionstallene
er meget usikre, de er helt forskellige i selv den mest autoritative
italienske FIAT literatur. Poul Suhrs 502 er indregistreret første gang
28. august 1925 under A 1569. Til hvem fremgår ikke af papirerne, men
nummerbogen for 1926 siger Ernst Michaelsen, Jægersborghus, Gentofte. 2.
registrering 5. august 1929 til grosserer Engelbrecht Rasmussen,
Helgolandsgade 9 under A 6741 og 3. til organist Carl Worm, Vagtelvej 10,
senere Frugtparken 10, Gentofte. Michaelsen (familien udtaler det som
Michelsen i modsætning til hofjuveler Michelsen, der |
|
udtaler det Mikkelsen, hvorimod vi ikke kender nogen
Mikkelsen der ikke udtaler det Mikkelsen) var direktør for Vacuum Oil (Gargoyle),
et dengang meget kendt oliefirma, og han havde en finger med i spillet i
adskillige firmaer inden for bilverdener, blandt andet importen af FIAT.
Hans søn har fortalt mig, at Ernst Michaelsen havde tre FIAT vogne i
1920'erne, og den ene svarer efter beskrivelsen udmærket til denne 502.
1 1963, året efter Deres Ærbødiges indmeldelse i DVK, stod vognen til
salg på Gulf tanken på Lyngbyvej ved Gentofte Sø sammen med en Oakland
V8. En 501 var mit største ønske, og det her lignede da, selv om jeg ikke
rigtigt kunne finde ud af, hvorfor den var så stor - i mange år levede jeg
i den vildfarelse at det var en 505. Vognen var mosgrøn over det hele og
tilsyneladende særdeles komplet og original og uden andre synlige skavanker
end et fladt dæk og en forlygte, der havde slået blikket ned. Men ak, da
det var lykkedes mig at skrabe de fornødne penge sammen, 1.600-1.700 kroner
var det vist, var vognen solgt
|
|