|
Det var efterhånden blevet en livsform for
arrangørerne at holde møder om og skrive breve om Scandinavian Viking
Rally, så det var helt uvirkeligt at sidde på turistkontoret i Ribe den
9. juni og se pladsen udenfor langsomt fyldes med gamle biler. Der holdt
en 1929 Bentley Speed Six fra Tyskland, der kom en rød Mercedes-Benz S
også fra Tyskland og der to Bullnose Morriset fra England. Henne om
hjørnet holdt en hvid BMW 328 ved siden af en Opel 7/34 fra 1927.
Pludselig svingede 3 portugisiske deltagere ind med en 1935 Ford V8
roadster, en Mercedes 170 V roadster og en 1951 Jaguar XK 120 coupe. Der
holdt en 1928 Buick roadster fra Spanien og en 1928 RollsRoyce Phantom I
touting der havde kørt hele vejen fra Grækenland. Klemt inde mellem de
mange store køretøjer
Preben Pedersen i 1930 Ford A og Tre-vor Tarring i 1927
Frazer-Nash på vej gennem Rebild Bakker |
|
kunne man lige ane en norsk Le Zebre fra 1913.
Det svirrede med alverdens tungemål ved turistkontorets
skranke mens deltagerne fik udleveret instruktioner, rutebeskrivelser og
rallyskilte. Inde ved siden af sad en svensker og ringede Norden rundt til
alle hotellerne på ruten - for naturligvis kom der afbud i sidste
øjeblik. Men da klokken var blevet otte aften og DVKs formand kunne byde
velkommen ved en reception i Ribes gamle rådhussal stod det klart, at der
var 100 deltagende biler fra 14 lande med i løbet.
Selv om der var store sponsorer på, havde deltagerne
alligevel måttet betale en del, så forventningerne var store. Alle ved
at uanset hvad løbsarrangører gør, så bestemmer vejret det meste.
Onsdag morgen ved starten skinnede solen! Og så af sted, op over
Holmslands Klit med klar luft og frisk vind over dette enestående
sandlandskab. Mange udlændinge var fascinerede. |
|
Frokosten i Ringkøbing klarede Fjordgården godt og
professionelt mens bl.a. en busfuld DVK-medlemmer fra Fyn gik og glædede
sig over de parkerede deltagerbiler udenfor.
Vejret holdt sig både første- og andendagen. Så deltagerne
kom fint fra Viborg mod øst og nord mod Oslo-båden fra Frederikshavn. Et
af dagens fornøjeligste indslag - for tilskuerne, i hvert fald - var
prøven ved Fyrkat, hvor et bilhjul skulle flyttes fra den ene ende af en
aksel til den anden under 50 sekunder. Der blev klemt og slået nogle
fingre og bandet stygt, så det var en fornøjelse at overvære.
Oslo modtog deltagerne med drivende regn. Så paraden gennem
slotsparken og Vigelandsparken blev ikke helt hvad den kunne have været.
Men derefter var vejret på løbets side, og det blev en uforglemmelig tur
op gennem Norge, over fjeldene ved Auerland og langs Sognefjord. Det
norske vejvæsen
Fortsættes side 10 |
|