| |
havde for deltagerne banet et spor gennem
meterhøje snedriver, og Norges Automobil Forbund stillede to
servicevogne gratis til rådighed. Dem blev der god brug for, og de
norske servicefolk, løbets faste svenske servicemand samt
adskillige deltagere foretog ganske omfattende reparationer
undervejs. En BMW knækkede en bagaksel og fik den svejset, en Volvo
fra 1927 fik nye udblæsningsventiler og en BMW fik en ny gearkasse
fløjet op fra Tyskland. Men løbets ældste biler - De Dion-Bouton |
|
fra 1912, Hupmobile fra 1913, Le Zebre
fra 1913 og Rolls-Royce fra 1914 - gennemførte hele turen helt uden
problemer.
Først da deltagerne på 8. dagen krydsede
grænsen til Sverige svigtede vejret og det stormede og regnede, som
var der noget der skulle indhentes. Men nu var stemningen så fin,
at intet kunne slå humøret ned - og forude ventede en tiltrængt
hviledag. De gamle biler havde i otte dage i træk kørt mellem 150 |
|
|
og 250 km om dagen, og meget af tiden ad stejle
bjergveje.
De to sidste dage ned gennem Sverige til Góteborg blev
ren afslapning. Grønne landskaber, fine veje og godt vejr. Men den sidste
dag begyndte det at knibe for flere biler; det var vist godt at enden var
nær. Efter et besøg på Saabs nye museum i Trollhåttan trak alle i
stadstøjet og slappede af under afslutningsmiddagen på Sheraton i
Góteborg.
Det havde været arrangørernes faste forsæt at lave
et løb som de selv syntes det skulle være og ikke en kopi af de
sydeuropæiske småture fra hotel til hotel. Det var en klog beslutning.
Alle deltagere fremhævede som noget godt at løbet var anderledes, og en
af de engelske deltagere skrev senere i et brev, at han måtte konstatere,
at skandinaver kunne lave løb som ingen andre kan hamle op med.
Tilbage var der kun at sige farvel og se at komme hjem
til hverdagen, som i 11 dage havde været 'så langt væk og
uvirkelig. Arrangørerne har lovet at få skruet en videofilm sammen, så
andre også kan komme til at se en Mercedes S og en Bentley Speed Six
tordne op ad en norsk bjergvej.
Niels Jonassen
|
|
