Bilhistorisk Tidsskrift  92/1987     side 2

     
  Motorsportens kæmper:
Carl Amelung

Af Ole Emil Riisager

 
 

Hvad gør man, når man har sat sig i hovedet, at man vil køre billøb, men ikke må for far? Man kan selvfølgelig lade være, men Carl Amelung er ikke den, der lader være.
   Så han stillede op under falsk navn.
   Amelung var kun en stor dreng, da interessen for motorsport blev vakt. Det var på dirttrack banen på Roskildevej i København. Der var Carl en ivrig tilskuer, når datidens »Ole Olsener«: Kaj Hansen, Einar Høyer, Einer Andersen, Morian ikke at forglemme, forsvarede landets ære mod englændere og ny zealændere.
   Carl kom ikke selv til at køre lige netop dirttrack - speedway som man siger i dag - men kontakten med koryfæerne fik han snart, og de var senere imponerede

 

over, at han havde samlet de udklip og andet om dem, som de ikke selv havde haft tanke for.
   Den familiemæssige baggrund var metalvare- og maskinfabrikken C. E Amelung, grundlagt 10. april 1858 i Hyskenstræde i København af Carls farfar, en tysk indvandrer med speciale i armaturer. Carls far overtog virksomheden i 1899 og udvidede med alt under bouteilleringsartikler, dvs. udstyr til at fylde væske på flasker. I 1912 blev firmaet Hornum & Co. opslugt af Amelung. Produktionen var gørtlervarer og mindre støbte emner, fx. kølerfigurer til biler og vandhaner. Virksomheden ophørte i 1959.
   Carl Leo Amelung er født i 1913 og kan ikke have været meget mere end de

  18, der skulle til for at få kørekort, da han begyndte at køre løb på en 3½ HK OK Supreme motorcykel. Det gik også udmærket indtil den vinterdag, da han stod af i en frossen plovfure i Glostrup. Det kostede 2-3 uger på hospitalet med kvæstet knæ og skulder, og det er muligt, at det var under betænkningstiden der, at Carl fandt ud af, at det var mere behageligt at køre bil. Der var altså bare det, at den ældre generation ikke ville have det. Så i de første billøb deltog Carl under navne som »Carl Hansen«, »Mr. X« ja sågar »Åge Petersen«. Indtil faderen en dag spurgte, hvorfor han ikke kørte under eget navn - han havde nemlig hørt, at Carl havde vundet et løb, og det var han egentlig stolt af ...