| |
ke - så lavede man selv noget, og jeg havde blandt andet
lavet snekæder med påsvejste U-jern. Men det holdt ikke altid under
acceleration. En gang flåede det min ene skærm af, men jeg blev ved med at
køre.
Vi kørte noget vi kaldte Jysk Grand Prix. Det var noget af det
værste, jeg har været med til. Vi kørte på en pløjemark, og det havde
været frost og tø, så det var en uhyggelig gang pløre. Et sted skulle vi
ud ad en skovvej - det var om natten. Jeg mærkede godt, at vognen gav et
lille hop. På tilbagevejen tænkte jeg ikke på det, men så kørte jeg
lige badus ind i en 30-40 cm høj kant. Der sker det, at vognen springer
flere meter op, og man mister styringen. Den blev skæv i fortøjet, og jeg
måtte udgå.
Vi gik som regel ud og tog etapen i øjesyn, inden vi kørte
den. Robert Glad var jo søn af generalkonsul Glad, oliegrossereren, og
Grethe Glad som stiftede Margrethe-Skolen. Jeg husker en gang, det regnede,
og Robert steg ud, slog sin paraply op og i almindelig sko inspicerede
etapen. Det var festligt. Sådan var Robert Glad meget speciel. Der var
mange mærkelige mænd. Fx. Thorvald Bengtsen. Han kørte Harlev
sidevognscykel og røg altid store cigarer.
|
|
Når han skulle starte slukkede han cigaren, men beholdt
den i munden. Under løbet åd han stumpen som skrå.
På herregården Borrebys jorder ved Skælskør rullede Bruno
de Neergård ned ad en skråning, og jeg torpederede en høstak. I afløbet
havde jeg for meget knald på, og det var glat og slimet. Og der stod
publikum; jeg tænkte, der er sgu ikke andet at gøre, du tager høstakken,
og så var jeg fuldstændig begravet i hø. Det var meget, der ikke gik ild
i den, selv om jeg straks slukkede for tændingen.
Jeg har kørt på Jägersro travbane ved Malmø, på Skarpnäck
ved Stockholm og i det store svenske bakkemesterskab 1939, hvor danskerne
vandt tre af klasserne. I vores klasse blev en svensker nummer tre efter
Cadovius og mig, men ved præmieuddelingen fandt svenskerne ud af, at
udlændinge ikke kunne deltage, så vi fik kun en lille erindringsplakette.
Vi krammede dem sammen mens svenskerne fik de store pokaler.
I KDAK's velmagtsdage var der lokaler sådan, at man kunne gå
direkte ind i National Scala. Vi kom i KDAK's lokaler og spillede billard.
Det var glade dage. En vinter skulle Robert Nellemann,
|
|
Hans Hansen og Hans Pahl køre på Gardermoen i Norge. Et
par timer før de skulle afsted, ringede jeg til Hans Pahl og spurgte om han
havde plads i sin Bugatti. Ja, i bagklappen, men der er koldt! Jeg skal love
for, at det var koldt at sidde i klappen til Oslo. På hjemturen tog jeg
damperen.
Engang kørte vi et grusgravstrial. Vi nåede at køre i fem
forskellige grusgrave. Bl.a. i Kirke Værløse. Først i dagslys og så de
samme fem grusgrave om natten.
Der var overhovedet ingen beskyttelse af publikum andet end at
Falck havde trukket et tov. Dengang havde folk respekt for en afspærring,
men hvis en gik på tværs pløjede han jo ind. Men der skete aldrig større
uheld. Jeg er en gang gået ud af banen, det var på Hobro motorbane med V8.
Det var en rigtig dum bane, for det første hældede den udad i svingene,
for det andet var det en slaggebane og hvis ikke man var
Et af de sidste større isløb foregik i Automobil Sports
Klubbens regi 2. februar 1947 i Utterslev Mose. Stedet var vist nok Amelungs
ide, forså havde han ikke ret langt at køre, når han skulle hjem.
|
|
