| |
Gadeløb i Korsør. Der var Robert Nellemann, Kaj
Hansen og et par stykker til. Vi var jo ikke bedre end som så dengang,
kunne man komme ind bag forhjulet på en konkurrent med sit eget forhjul
og give den anden sådan en uden at komme ud af kurs, så gjorde man det,
og der lå Robert og jeg og dystede, og jeg var uopmærksom, så jeg røg
ad H til. Han har lige givet mig et dask med fortøjet. Jeg røg mod
havnen - vi kørte lige tæt ved havnebassinet, der lå bare en række
halmballer, og jeg gik lige i ballerne, men heldigvis ikke i ballen.
Vognen røg i luften og jeg ud, og vognen lagde sig lige på tværs af
halmballerne, med bunden i vejret. Havde jeg været spændt fast ved den
lejlighed, havde jeg brækket nakken. Men det var vi ikke dengang.
Det blev Kaj og jeg enige om, at Robert skulle have betalt.
Så han fik ikke et ben til jorden resten af løbet, for hver gang gik Kaj
og jeg frem og lukkede af. Vi kørte parløb resten af tiden indtil det
sidste sving, så kørte Kaj og jeg om hvem, der kom først. Robert blev
meget sur, men sådan gjorde vi altså bare.
Alle fire hjul eksede på vognen, det var det eneste, der
skete. Jeg måtte have |
|
fire andre hjul fra en Mariehøne, så jeg kunne
fortsætte.
Jeg deltog også på Amager Travbane i 1949. Det var den dag,
Elo Sørensen havde sin alvorlige ulykke. Der er jo ingen mulighed for at
købe væddeløbsvogne, man byggede selv noget mere eller mindre. Elo var
mekaniker i Esromgade og byggede en specialvogn, der nærmest lignede en
øltønde. Men ulykken gav ham et knæk, han aldrig forvandt. Til
lufthavnsløbet var jeg ikke med, for da var jeg inviteret til løb i
Finland, og det var med betalt rejse og flyvebillet hjem. Det var en meget
skøn oplevelse. Det foregik på en elendig travbane et stykke udenfor
Helsingfors.
I et blandet heat i Finland var jeg så uheldig, at en sten
slog mit ene brilleglas i stykker, og jeg lukkede uvilkårligt øjnene.
Inderkredsen var afgrænset med pigtråd, og det røg jeg lige ind i. Da
havde jeg heldigvis styrthjelm på, og pigtråden tog delvis i læderet
under hagen, men jeg fik en flænge i struben, og der kom babu. Men jeg
skulle ikke med nogen babu.
På Amager Travbane lå der nogle brædder langs banen, og
jeg var så uheldig at få et drivende hjul op på et |
|
bræt, som røg bagud. Der kom Kaj Hansen, og for at
undgå at få brættet i hovedet, kørte han ud gennem hyldebærrene.
Effyh racerne blev regnet for de bedste Midget racere, der
blev lavet i Skandinavien. Så begyndte Uno Jensen at lave nogle sammen
med Vilhelm Nellemann på sin maskinfabrik på Frederikssundsvejen. Men
det var så lige i det moment, da jeg holdt op med at køre løb.
Indtil da var jeg faktisk ude hver weekend og køre, for da
var der penge. Det var 500 kroner for at starte inden for
Københavns-området, 600 ude på Sjælland og 1.000 kroner, hvis man
skulle over Bælterne. Så fik man heat-præmier osv. Efter en god dag
kunne jeg gå hjem med 2.000 kroner. Men jeg havde også en hel bil med i
reserve. Bagaksel, gearkasse, ekstra motor, så det var ikke nogen billig
sport, men det var sjovt.
Den bane, der var udlagt i Korsør, var så smal at overhalinger stort set
var udelukket. Her er Amelung kommet ud af kurs bag Robert Nelleman. |
|
