| |
der går i en bue foran køleren og tillige fungerer
som kofanger (!). Akslen fastholdes af 2x2 parallelle kvartelliptiske
bladfjederbundter, og de to korte kardanaksler, der går mellem hvert hjul
og differentialet, i hvilket bremserne også er anbragt, har således kun
til opgave at overføre driv- og bremsekræfter; alt i alt en særpræget,
men robust og overskuelig konstruktion, der skal have givet enestående
køreegenskaber. Ifølge en vejprøve i et amerikansk tidsskrift skulle
vognen med et fladt fordæk kunne køre over 60 m.p.h. lige ud, uden at
føreren holdt på rattet.
»The best car in the worid«
Det er en fornøjelse at føre en af disse gamle vogne; ofte kunne man
endda ønske, at flere moderne biler havde den samme tekniske betjening og
det gode udsyn, som kendetegner mange vogne af ældre årgange. Især er
det en fornøjelse at »arbejde med« et udsøgt europæisk automobil,
f.eks. en RollsRoyce fra tyverne, hvis betjening kombinerer en usvigelig,
næsten brutalt præcis virkning med den massens træghed, der følger af
vognens vægt og gedigne konstruktion og giver en ubeskrivelig |
|
»lokomotivfører-fornernmelse«.
Af Rolls-Royces findes der en hel del her i landet. Indtil
for få år siden kunne man således se en sennepsfarvel phaéton fra 1922
- en Silver Ghost -ganske vist med nyere karrosseri - rulle omkring i
København og der ses stadig i byen en musegrå coupé convertible af
samme alder. Blandt illustrationerne ser man en af Københavns smukke
Rolls-Royces, en Phantom I 1929 cabrio-limousine, der efter ønske kan
fremtræde som helt lukket limousine eller owner-driver, som cabriolet
deville (open driver) eller som sommerlig phaëton, med
karrosseri af Letourneur & Marchand i Paris, måske datidens fineste
karrosseribyggere. Det fornemme karetmagerhåndværk giver vognen et
ganske eksklusivt præg af en forfinet elegance, samtidig med at der over
den er en uransagelig air af sport. Trådegerne i hjulene lader sig dække
af hjulplader i den kendte RollsRoyce kegleformede udførelse, og
køretøjet skal endnu lydløst kunne præstere hastigheder over hundrede.
|
|
De kører endnu
De kontinentale fabrikater er kun lidet repræsenteret
på vore gader og veje, da de fornemme europæere var for kostbare til at
have en egentlig kundekreds her i landet. Det hænder imidlertid at et
eksotisk kølerparti lyser op i gaden; eksempelvis ser man af og til en
statelig Minerva landau-limousine, hvis ventilløse motor
arbejder åndeagtig lydløst, og hvis interiør, holdt i palisander og
gyldenbrunt skind, leder tanken hen på en fyrstelig jernbanekupe.
Udseendet er splendid aristokratisk med den dybblå lak, læderkalechen
over bagsædet og den store, læderbetrukne rejsekuffert på
bagagebæreren. Karrosseriet er i sin tid bygget hos Brandone i Cannes.
Indtil for et par år siden kørte også i København
en køn Delage sedan fra 1926, hvis klassiske træk læserne kan se på
fotografiet, der er taget i 1954 i
dens alderdoms fornedrelse. Denne bil havde et
chokoladefarvet karrosseri af aluminium med sort top, imiteret cabriolet.
Motoren, som lå under en kølerhjelm af kobber, var smuk og stilren, en
glat aluminiums-blok, der stod på et gulv, ligeledes af blank aluminium.
Dette stykke skæmmedes hver-
|
|
