Vi har i de senere år forsøgt at få et
samarbejde i stand med landets mange lokalhistoriske samlinger.
Gennem Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver har vi tilbudt at
hjælpe med at fortælle, hvad der er på gamle fotografier med
motorkøretøjer.
Som regel er vi i stand til nogenlunde at finde ud af,
hvad det er for køretøjer og dermed også tidsfæste fotografiet i
hvert fald den ene vej - det kan jo ikke være ældre end det nyeste
køretøj på billedet. Men det hænder også, at vi har kunnet
finde ud af ejeren ved hjælp af gamle nummerlister.
Når vi denne gang kan bringe en masse fotografier fra
Haderslev og nærmeste omegn, skyldes det, at daværende
Smed og maskinbygger Chr. Clausen i Bolderslev var den stolte ejer
af en bil og er fotograferet ved Gravene i Haderslev ca. 1909 med
sin smedesvend ved siden qf. |
|
arkivleder H. P Drescher lod os se hvad arkivet
indeholdt af interesse for os, og vi kunne hjælpe med en del
oplysninger. Samarbejdet er blevet fortsat med hans efterfølger
Jakob Røjskjær.
Vi har suppleret lidt med billeder fra en lokal
entusiast, Bjørn Kjer, fra Zone Museet og fra FDM.
Tre ting har i bilmæssig henseende været vigtige i
Haderslev: At importen af Opel i en årrække blev foretaget af en
virksomhed i Haderslev, at byen blevet knudepunkt for
rutebil-trafikken, og at der har været en usædvanlig masse vognmandsforretninger.
To konkurrerende vognmands-organisationer havde midt i 1930'rne
tilsammen næsten 50 medlemmer i Haderslev amt.
Men først og fremmest må man erindre sig, at
Haderslev var tysk til genforeningen. Det er forklaringen på tyske
nummerplader på de ældste af fotografierne. Og nogle af de mænd,
der fik betydning for bilismens udvikling |