Bilhistorisk Tidsskrift  93/1988     side  8

      
 

 

 

D 68 er en af de mærkeligste biler, vi har set billeder af. Der er ingen tvivl om, at det er et fornemt specialkarrosseri - men på hvilket bilmærke? De flade skærme ligner dem på de tidligste eksemplarer af FIAT501, men det er ikke sådan en, for selv om også lygtearrangementet og højrestyring kunne pege i den retning benægtes det af chassishornenes sving udad og træ-artillerihjulene. Det er nok et tysk mærke omkring 1920. Nummerbøgerne tyder på, at ejeren var læge, dr. med. L. Chr. Grevsen, Mølleplads 5. Hvis nogen ved noget, hører vi gerne om det.
<-------





Skourups fine lillebil på forsiden er en Dux, fotograferet foran Haderslev Automobil-Central. Også fra et af Skourups reklame-postkort.
Fotografiet til højre er taget samme sted som Skourups Dux, udfor Sønderbro 6 i begyndelsen af 1920'rne. Selv om de to biler ligner hinanden er det forskellige mærker Den her er en Presto, men Dux og Presto tilhørte samme koncern.