Bilhistorisk Tidsskrift  96/1988     side  7

      
 

Vognens første ejer var godsejer hans Chr. Middelboe. Ifølge toldattesten blev Alfaer førstegangsregistreret under Z9900 i Holsted 3. august 1931. Middelboe deltog i Knudshovedløbet fjorten dage senere og vandt klasse 4 med en fart af 120,5 km/t. Hurtigste bil var Kaj Hansens Bugatti Type 37A. Den kørte 149 km/t i racerklassen. Middelboe rejste til Afrika samme år og efterlod bilen i Danmark. Det vides ikke hvem der købte; men den tilhørte på et tidligt tidspunkt Ib Aller. 1 1934 købte grev C.A. Moltke Alfaen hos en brugtvognsforhandler i København. Moltke havde bilen i godt tre år, hvorefter han solgte den til arkitekt Henning Karlby. En af de to fik den lakeret grå. Karlby fremskaffede en instruktionsbog fra England i november 1937. Bogen er fuld af hans kommentarer og supplerende oplysninger, som er indhentet fra fabrikken og fra England. På bageste side findes første halvdel af et skema, som illustrerer vognens meriter fra Karlby overtog den. Skemaet begynder 8. maj 1937. En fuldt optrukken streg strækker sig frem til slutningen af august, derefter er den punkteret (der må være noget galt) til 17. oktober. Fra den dag til 22. februar 1938 læses: »hos

 

K. Hansen«. Der var noget galt: Af de mange notater fremgår det at motoren blev hovedrepareret i vinteren 1937-1938; den havde gået mellem 60. og 70.000 kilometer. Den fuldt optrukne streg når kun frem til 3. marts... Desværre er resten af skemaet ikke bevaret. Vi kan kun gætte; men det holder vi os fra.

Karlby solgte i august 1938 til arkitekt Povl Ernst Hoff og Alfaen fik nr. A1038. I 1946 blev pladerne flyttet til en ny vogn. Kaj Hansen fortæller at han byttede sig til Alfaen for en åben SS, som han havde købt af kromanden på Elverdamskroen. Kaj Hansen havde tænkt at bruge Alfaen til race; men det blev ikke til noget, for Hauberg købte bilen. Hauberg spillede på det tidspunkt med Svend Asmussen i Sverige og havde tilfældigt fået fat i en dansk avis med en ganske lille annonce: »Alfa Romeo sportsvogn sælges«. Betænkningstiden var ikke lang, Hauberg købte, og Kaj måtte levere bilen i Sverige. I mange år blev den brugt til daglig kørsel uden problemer - selv i snestorm. Den korte også en del løb; blandt andet på Amager Travbane 7. oktober 1951 og på Fangelbanen. Indtil midten af halvtred-

 

 

Ved første øjekast har C.A. Moltke fotograferet Alfaen på Peterspladsen i Rom. Men den er taget øverst på Palægaragerne med Marmorkirken i baggrunden.