Bilhistorisk Tidsskrift  96/1988     side  18

    
 

 store engelske motortidsskrifter oplyser om en topfart på godt 117 km/t og en accelerationstid på 28 sekunder fra nul til 100 km/t kan vel i vore dage nemt overgås af en Citroën 2CV. Men mulighederne kan på grund af de gode køreegenskaber udnyttes til det yderste. Der er hydrauliske 4-hjulsbremser,

 

halveliptiske fjedre for og bag med støddæmpere der kan reguleres under kørslen som standard. Standard er også, at vognen både har vindspejl til at lægge ned, og to aero-screens. Instrumenteringen er komplet og der er to reservehjul. Til det smarte ydre bidrager stenslagsgitter foran køleren - og

 

som et stilistisk fif også på siderne af den udvendige benzintank!
Som vi husker vognen var den sort eller meget mørk blå og vist nok med mørkerødt indtræk. Nu er den lakeret knaldrød, og det må vel siges at være acceptabelt. Derimod er det synd og skam at den har fået hvidt indtræk, hvid kaleche og endda hvide hjul. Men det står da til at ændre. Ligesom den forhåbentligt snart får siderne sat på motorhjelmen.
Under alle omstændigheder er det godt at denne sjældenhed er blevet sat i stand og er kommet ud at køre igen. Ret mange har der ikke været fremstillet og færre endnu er bevaret. Her i landet var mærket vist nok slet ikke repræsenteret da det enlige eksemplar blev
indregistreret i 1938 - ifølge toldattesten som »lidt brugt«. Skulle nogen vide mere om vognens historie vil vi meget gerne høre om det.                                       OR





Banen i Korsør var kun
700 m lang men med 8 sving - og meget smal. Det var det løb i september 1950 hvor Carl Amelung trillede rundt med sin Midget og Pedal-Einar styrtede tre gange på samme sted med sin motorcykel Men ingen kom noget til.