Bilhistorisk Tidsskrift  100/1989     side  6

      
 

deltog i mange billøb i ind- og udland og skiftede hyppigt sine biler ud. August Bagge derimod var så trofast mod den Ghost, han fik i 1909, at han beholdt den i 25 år.
   1004 var den 238. Ghost, der gik ud fra fabrikken.
   Fabrikken har ikke noget chassisblad på 1004, men ejerkortet fortæller, at det er en vogn på langt chassis med messingudstyr, og at den er leveret 25. juni 1909 til karrosserimager Morgan & Co. Pr. 29. juni opgives ejeren som August Bagge, Esq., Klareboderne 3, Copenhagen (Gyldendals adresse), senere rettet til Dronninggård, Holte (også kendt som Næsseslottet, en endnu eksisterende ejendom på en pynt i Furesøen.)
   Som eneste anden ejer på kortet har fabrikken pr. 2. april 1935 registreret Mr. Otto Madsen, 48, Kongensgade, Odense. Disse registreringer af ejernes navne på
fabrikkens kartotekskort er 






Bagges RR bar nu fået kølerfigur og elektrisk lys, men er ellers ikke ændret. På billedet har den tilsyneladende de trefarvede nummerplader, der kom i marts 1919, men skulle være udskiftet igen senest 1. oktober 1922. 

 

som tidligere nævnt ikke fuldstændige, og nogle af navnene kan være på mekanikere, der har bestilt en reservedel.
   Men sønnen Niels Wessel Bagge (født 1908) oplyser, at faderen havde den ældste RR endnu da han afhændede og forlod Dronninggård i 1933-34. Niels Bagge boede på det tidspunkt i Sverige, og ville gerne have overtaget vognen, men da han så, hvor meget den var blevet bygget om, mistede

 

han interessen. Hvordan den derpå endte i Odense, opklares næppe. Vi ved at cykelhandler Grønnings to sønner i Odense en tid raslede rundt i en stor RR, som de havde købt af en organist i Blommenslyst, og som de senere solgte til ophugning. Det er meget muligt, at det har været den vogn.
   I alle tilfælde fandtes nogle stumper fra 1004 i ophugger Johnsens efterladenskaber, da de blev bortsolgt i