Bilhistorisk Tidsskrift  100/1989     side  8

      
 

 dens certifikat. Fokdal havde, som det ofte var tilfældet med privatchauffører, først været hos Taxamotor, hvor han kørte Renault. Inden han fik hvervet hos Bagge havde han desuden været hos cigarfabrikant Hirschprung. Fokdal sad ved rattet, da familien Bagge i 1919 kørte ned gennem det krigshærgede Europa, og han kørte også , når familien omkring hvert andet år rejste til England. Hjemme blev vognen passet af den engelske mekaniker Heath i Magasins garageanlæg på Østerbro, men under opholdene i England fik

 

den service på fabrikken og Fokdal kunne så samtidig få et kursus i de seneste finesser. Niels Bagge fortæller, at navnene Bagge og Fokdal vakte nogen bestyrtelse på disse ture, hvor det første kunne fejlhøres som »buggerer« og første stavelse i det andet var ikke meget bedre.
   5. november 1927 deltog 1004 i Danmarks første veteranbilløb, arrangeret af dagbladet BT. Bagge var ikke med, Fokdal kørte og havde blandt et par passagerer sin 8-årige søn Harry. Vognen var på det tidspunkt ændret en del 

 

Stor navkapsel til baghjul, lille til forhjul.





i forhold til det oprindelige, farven havde skiftet fra sort til grå, der var naturligvis forlængst kommet elektrisk starter og lysanlæg, skærmene var blevet moderniseret, der var kommet døre ved forsæderne osv. Niels Bagge mener, at vognen også havde et lukket vinter-karrosseri. Det er muligt, men sikkert er det, at Bagge købte en Ghost limousine, som havde tilhørt grosserer Valdemar Glückstadt, formentlig lige først i 1920'rne. Mere mystisk er, at også Niels Bagge i familiealbummet også fandt billeder af to coupé-modeller, begge fotograferet foran Dronninggårds trappe, og tydeligt (man ser det på hjulene) forskellige fra familiens to andre vogne. Hverken Niels Bagge eller Fokdals søn husker coupéerne, og deres nærmere identitet fremgår heller ikke af det arkivmateriale fra fabrikken, vi har haft til rådighed. Når man sammenligner fotografierne, kan man se hvordan de to stedsegrønne vækster på hver side af trappen vokser - de er på mindst på billedet af 1004, bliver så gradvis højere på billederne af de to