|
helt anden historie, og den er heller
ikke kedelig.
Fabrikken leverede I. august 1911
chassiset til karrosserimager Mulliner, som forsynede det med et limousine-landaulet
karrosseri »similar to Mr. Gerry's«, hvem han så var. Mørkeblåt med
sorte profiler og røde stafferinger, med drap klædes indtræk, forniklet
udstyr og visse forstærkninger som de blev udført til brug i de britiske
kolonier. For vognen skulle nemlig til Indien og blev 7. november 1911
afskibet til The Military Secretary to the Viceroy for at deltage i Indun
Durbar i Delhi. Det indiske ord durbar (darbar) har flere betydninger, men
i denne forbindelse er det en procession til ære for den besøgende
George V, hvori der deltog otte identiske Rolls-Roycer. Da 1677 havde
gjort sin indsats i Indien, vendte den umiddelbart hjem til England, for
I. juni 1912 at blive solgt til H. Eric Trevanion, 6. St. Stephens
Crescent, Bayswater.
1677 skifter ejer igen i 1914 og 1915,
stadig i England, men i 1919 sælges vognen via karrosserifirmaet Barker's
til Danmark. Køberen er C. Hasselbalch, og det er en familie, vi kommer
til at høre meget om i RR-sammenhæng. |
|
Imidlertid overgår vognen samme år til
Privatbankens direktør, C.C. Clausen. Han var også
formand for Grosserer-Societet, og så var han medlem af bestyrelsen for
Gyldendals Forlag og for Wessel & Wett og dermed har vi hans
forbindelse til August Bagge og til Magasin-klanen af RR-ejere.
Af fabrikkens ejerkort fremgår, at der
1923, 1924 og 1926 blev leveret reservedele til 1677 gennem fabrikkens
daværende danske repræsentant, K.W. Christensen.
Både i familien Clausen og chauffør
Chr. Viggo Sørensens familie husker man Ghosten. Efter Clausens død
arbejdede Sørensen fortsat for Privatbanken.
11. juni 1931 noterer fabrikken på
ejerkortet, at 1677 nu ejes af firmaet The General Speedboat Company, A/S,
Toldbodvej 5, København. Det samme gælder for en anden dansk RR, 84CW,
blot er tidspunktet 24. juni 1931. General Speedboat var som navnet siger
et motorbådsfirma. På det tidspunkt var det ganske almindeligt, at man
lagde gamle bilmotorer i motorbåde, og vi kender flere eksempler på, at
motorer fra danske Ghoster er lagt i motorbåde (2349 og 20YB). Det er
nærliggende at |
|
antage at General Speedboat har købt de
to Ghoster i det øjemed (og måske andre biler).
Og nu er så tiden inde til at lade en
knaldperle futte af-. General Speedboat var, med en aktiekapital på kr.
30.000 stiftet med henblik på handel med motorbåde af J.O.
Raben-Levetzau.
Omsider, i 1931, er forbindelsen mellem
1677 og navnet Raben-Levetzau altså konstateret. Det er for mig
utænkeligt at man i juni 1931 i RollsRoyce fabrikkens kontorer ud af
luften har grebet navnet på et firma i Danmark og indført det på to
kartotekskort, omhyggeligt ledsaget af koder for de berørte medarbejdere
hos RR: Whr/ Mgn7/ AFII.6.1931.
Ikke desto mindre har J.O. Raben
Levetzau over for mig erklæret at hans firma hverken ejede eller
erhvervede de to biler.
Men nu tilbage til Beldringe og
Ålholm. Det var enkelte af den unge Dansk Veteranbil Klubs fremtrædende
folk forundt at se vognen straks efter fundet i 1955. I DVK's
Årsberetning 1956-57 hedder det kort under en omtale af fund i det
forgangne år: 1912 Rolls-Royce - Eksemplaret med Barker karrosseri er
besigtiget af arbejdsud- |
|