| |
valget. Vognen er medtaget, men vil
kunne restaureres.
Arbejdsudvalget bestod vist nok af E.
Vagn Jensen, Bent og Erik Mackeprang, E.A. Nissen og N. Tønnes Pedersen.
I Beretning nr. 4. stod at læse
artiklen »Repræsentative Rolls-Royces i Danmark« af Paul Tybjerg. Om
1677 skrev Tybjerg:
»Af de bevarede vogne vil det være
vanskeligt at finde et bedre udgangspunkt end baron Raben-Levetzaus
Rolls-Royce 1911, chassis nr. 1677. Selve vognens restaurering har den
rette duft af bilhistorisk drama over sig. Et af bestyrelsens medlemmer
henledte formandens opmærksomhed på, at baron Raben-Levetzau vistnok
havde stående en Rolls-Royce af ældre dato på et af sine
godser. En telefonopringning til baronen bekræftede dette med nærmere
angivelse af, hvor vognen var at finde og en elskværdig tilladelse til
omgående at opsøge vognen og
undersøge dens tilstand.
Et sådant tilbud hjalp til at rydde
alle andre engagementer til side, og en forårsdag for nogle år siden
kørte 4 bestyrelsesmedlemmer efter en i øvrigt mindeværdig tur på
Lolland og Falster, hvor man beså andre interessante
|
|
stykker, mod
aftenstiden op foran Beldringe.
Det lykkedes at finde frem til vognens gemmested, den var sidst i 20'erne
kørt ind i en lade, udenfor hvilken der senere var opført et
vandreservoir, der umuliggjorde, at vognen umiddelbart kunne køres ud.
Inde i laden stod et pragtfuldt køretøj, stærkt medtaget af de mange
års lagring, og måske også af, at nogle børn i krigens
tid havde haft lejlighed til at trænge ind i laden og tilføje
Rolls-Roycen visse skader. En rapport til ejeren om køretøjets tilstand
førte til, at denne fik lyst til at restaurere vognen, og en augustdag i
1958 havde formanden lejlighed til at besigtige vognen på
Ålholm, hvortil den nu var bragt. Vognen var rengjort og på passende måder opklodset, men i
øvrigt var der ikke foretaget noget ved den. Den præsenterede sig ganske
smukt, og et stort øjeblik var det, da motorhjelmen blev åbnet, og en
svag brise fra Østersøen fik ventilatoren til at rotere let og
ubesværet.
Efter en drøftelse af vognens
restaurering skred baronen til værket og gennemførte restaureringen
hurtigt og effektivt.
Det må have været et
morsomt øjeblik for ejeren, der i 1928 selv bakkede vognen
|
|
på plads i laden på
Beldringe, da han atter kunne betjene vognens fint virkende
kontrolorganer.«
Her kommer modellens tekniske data, og
Tybjerg slutter sin omtale af 1677 sådan:
»Efter restaureringen havde baronen
motoren anbragt på et kørbart stativ i sin hall, hvor det var
et betagende syn for beskueren at se alle rørforbindelser i messing og
kobber pudset til brillants, således at hele motoren funklede som en
juvel.
På karrosseriarbejdets tidsmæssige
restaurering er der lagt megen vægt, ikke mindst sadelmagerarbejdet er
tilbageført på sjælden gunstig måde af ældre
håndværkere, der kunne kunsten fra den gang.
Som vognen står i dag må
man betegne den gennemførte restaurering som meget vel udført med stor
indlevelse i tanken om at tilbageføre og bevare et kvalitetsprodukt fra
bilernes barndom.«
I Bilhistorisk Tidsskrift for august
1959 beskrev DVK's stifter og daværende mangeårige formand O.T. Neel
selv den restaurerede vogn som følger:
»Den 17. juli fandt en automobilhi-
|
|
