| |
London-Brighton 1988
Torsdag d. 3/11-88
Af Anita Nowicky
I efteråret 1987 fik Leif Nowicky en
High-Wheeler hjem fra USA. TheBlack, hedder fabrikatet. Køretøjet
er forsynet med en luftkølet, topventiler boksermotor med en slaglængde
på 98 mm og boring 105. Leif får det til at samlet cylindervolumen på
kun 850 ccm. Kølingen kommer fra skovlblade på svinghjulet,
der er en halv meter i diameter og vejer et halvt hundrede kilo.
Motoren trækker via en forlagsaksel
med differentiale til en stiv bagaksel med to kædehjul.
Beretningen om familien Nowickys
deltagelse i Brighton-løbet sidste år er skrevet af svigerdatter Anita.
Den blev desværre formidlet gennem et medlem der fik den syltet, så den
først nu kommer i Bilhistorisk Tidsskrift.
Efter at
have brugt ca. 20 minutter (udendørs i -2°C) på at
starte den ellers pålidelige Audi, som skulle bringe os 4 (Jane, Leif, Tom og
Anita) og den 84 år gamle bil sikkert til London, gik starten til
1. etape af The London-Brighton Commemoration Run - nemlig den lange
rejse derover. Turen over Falster, Lolland, Fyn og Jylland gik lige
efter tidsplanen, så vi nåede Esbjerg 1 1/ 2 time før
skibet skulle sejle. Den ca. 16 timer lange overfart foregik |
|
stille
og roligt. Gudskelov! Det er næsten umuligt at nippe
til de gode cocktails i baren, når det stormer. Efter at have
afprøvet adskillige af ovennævnte og en god nats søvn ankom vi
til Harwich og skulle nu prøve kræfter med den engelske trafik og
VENSTREKØRSEL. Tom havde lavet et lille skilt og sat det fast over
speedometeret; der stod »Husk Venstrekørsel«. Men det fik han nu
ikke brug for, for selv om englænderne er stædige og absolut vil
køre omvendt i |
|
|
forhold til alle andre, så
er de flinke til at sætte skilte op, og minde os om, at vi skal køre i
venstre side. Der er ca. 100 km fra Harwich til London, så vi
blev enige om at det ville tage 1 1/2-2 timer (HØJST) at kommer dertil.
Vi tog fejl!
De sidste 25 km foregik i tæt trafik
og mens vi sneglede os gennem forstæderne, må vi have tabt
mindst 2 kg. hver, for sveden haglede af os. Englænderne var vist endda
temmelig flinke og overbærende over de stakkels »vikinger« der kæmpede
sig ind mod Londons Centrum.
Omsider fandt vi hotellet (- som
iøvrigt mindede en del om Buckingham Palace, bare uden vagter!) Så
skulle vi finde en P-plads (- til Audi'en + trailer) UMULIGT! Vi måtte
køre ned i den P-kælder der var beregnet til de gamle biler (- og som vi
iøvrigt fik gratis parkering i til The Black i 1 døgn!) Vi måtte læsse
The Black af traileren for at kunne komme under minimumshøjden. Derefter
kunne vi tage en London-taxi hjem til hotellet.
Det var et kapitel for sig. Hallen var
så stor at man næsten kunne ha' lavet løbet der
(- næsten uden
at overdrive!) Der blev kigget lidt på os, da vi trådte ind.
Vi må mildest talt osse ha' lignet en |
|
