|
flok barbarer i deres øjne. Og
da vi læste reglementet kunne vi forstå hvorfor. Al færdsel på
hotellet skulle for herrernes vedkommende foregå iført jakke og
slips
(- og naturligvis benklæder!) Dermed var programmet lagt for
næste dag, idet Tom ikke havde medbragt så fint tøj. Vi måtte ud
at købe nyt tøj! Værelserne var (efter engelsk smag!) nydelige.
Der var alt, hvad |
|
hjertet kunne begære. Plasticpejs,
masser af forskellige mønstre på tapet, møbler m.v
Nå, men det vi trængte allermest til var nu et bad, så
vi gik på jagt efter W.C. og badeværelse. Det var
ganske nydeligt, men når man åbnede for vandet følte man sig
hensat til Zoo. Det knurrede og bragede i rørene og det kunne den
gode smed ikke stå for, så han gik i gang med reparationerne |
|
|
(naturligvis iført jakke og slips, hva'
ellers!)
Om aftenen var vi ude at spise på en meget fornem
fransk restaurant. Da vi kom tilbage til hotellet derfra, holdt der en
pragtfuld Rolls Royce (ny!) med privatchauffør og det hele. Det viste sig
at være Prince Michael, som er Præsident for R.A.C. (Royal Automobile
Club). Han skulle også deltage i løbet i klubbens Mors fra 1901. (Den
holdt iøvrigt lige bagved med en af prinsens tjenere som fører.)
Dagen efter gik vi som sagt på bytur og endte på
et marked via the Subway, hvor der var tusindvis af boder, hvoraf mange
handlede med antikviteter (noget var godt nok mere antikt end andet!) og
Leif fik da også købt 2 petroleumslygter til motorcykler. Da vi havde
gået et par kilometer frem og tilbage, var vi blevet tørstige, så
vi fandt en hyggelig gammel engelsk pub, hvor vi kunne slukke tørsten.
Derefter fandt vi (ved et mirakel!) den rigtige dobbeltdækkerbus hjemad.
Nu skulle vi jo hjem til hotellet og vise os fra den pæne side.
Da vi havde iført os vort stiveste puds, gik vi ned i
hallen, hvor vi fik at vide, at vi før middagen skulle til cock-
|
|
