| |
tailparty på I. sal. Så gik vi derop og fik en lille
én. (- Det var som at stå i en bikube - 5-600 mennesker med hver sit
glas i hånden, der sludrer i samme rum, det lyder fuldstændig som summen
fra en bikube!)
Derefter var der middag i restauranten. 3 retter mad
med 3-4 tjenere til at nusse om os (Det er forfærdeligt at komme hjem
igen og selv skulle lægge servietten i skødet mv)
Efter middagen var vi så trætte, at vi gik direkte til
køjs. Vi skulle jo også tidligt op næste morgen, hvor vi skulle være i
Hyde Park kl. 7.30. Vi skulle jo ekstra tidligt op for at kunne møde til
morgenmad iført slips m.v. for bagefter at gå op og skifte til
køredress.
I mellemtiden var der kommet flere af løbsdeltagerne
på hotellet, og de havde åbenbart ikke hørt om »slipsetvangen«, og
hotelpersonalet havde åbenbart opgivet dem, for de sad og spiste iført
deres hverdagstøj. Sofistikerede som vi jo var blevet, kunne vi nu sidde
og sige »uf« eller rettere »yf« og se ned på pøbelen!
Nå, men vi skiftede tøj igen og begav os i taxa til
parkeringskælderen ved Hyde Park for at hente The Black. Nede i
P-kælderen var der decideret sundhedsfarligt.
|
|
Alle de gamle biler, der blev startet på
én gang (- eller for nogles vedkommende - forsøgt startet!) The Black
startede (naturligvis!) fint og Tom og Leif begav sig til Hyde Park
Corner, hvorfra starten skulle gå.
Det var et helt fantastisk syn der mødte os der. Det
var en rigtig Londonsk tågedis der omgav alle de 428 gamle biler, som var
linet op i startnummerorden (temmelig praktisk -andre løbsledere kunne
lære af de!)
Tom og Leif foretog en lodtrækning om, hvem der skulle
køre Black'en. Det blev Tom!
I papirerne, som vi fik udleveret vedrørende løbet,
stod der at oliespild skulle undgås i parken, men det er nok lidt svært
med alle de gamle biler, og det så da også ud, som om nogle havde stået
og skiftet olie og vi lagde da også et lille bidrag.
Der blev ellers pudset og skruet og naturligvis
diskuteret biler og motorer. Nogle drejede på startsvinget, så man
næsten skulle tro at det var mekanisk legetøj der skulle trækkes op til
hele turen. De kvindelige deltagere var festligt udklædt og kameraerne
klikkede livligt. TV m.v var der for at filme og interviewe. Det var et
helt utroligt virvar
|
|
af mennesker og biler - men helt fantastisk godt
arrangeret!
De første biler startede kl. 8.00. Medbringende den
sponsorerede suppe, diverse papirer samt et skilt, hvormed man siden hen
kan bevise, at man har deltaget i London-Brighton-løbet.
Londons politi havde haft utroligt travlt med at lave
afspærringer m.v så den øvrige trafik ikke blev forstyrret af de lidt
mere langsommelige køretøjer, der deltog i løbet. Og det fungerede
bare!
Turen gik forbi Buckingham Palace over Westminster
Bridge og ad landevejen (A23) mod Brighton. Og jo længere vi kørte desto
flere af deltagerne holdt ind til siden for at reparere (- når det var
muligt!)
Undervejs var der tiltrængte kaffepauser. Det er
temmelig koldt at køre i åben vogn i november måned!
Ca. 20 km før Brighton kørte vi desværre forkert.
Men det kom der alligevel noget godt ud af. Vi fik en sød lille
oplevelse, som de andre ikke fik. Vi så nemlig en ko kælve!
Vi stoppede dog ikke (- selvom vi havde en gammel
jordemor-taske med!) men man når jo at se en del, når man kun kører 15-20 km/t. (Da vi senere
|
|
