| |
havde opdaget, at det var den gale vej,
vi var kørt, så vi var kalven allerede på benene. Utroligt!)
Faktisk var det først da vi havde snakket med en gartner, at vi fandt ud
af, at vi var kommet galt i byen. Og så var det jo bare med at
få vendt Black'en og komme på rette spor igen.
Jo nærmere vi kom mod Brighton, jo flere biler var der, der
var gået i stå, men vi kunne da prise os lykkelige over, at Black'en
stadig kørte perfekt. Nogle af problemerne vi mødte på vejen var en
Oldsmobile, som havde tabt kæden, en vandtank, der var sprunget i luften,
punkteringer m.v Den fører som havde mest travlt, blev ved med at
overhale os for derefter at gå i stykker. Det gentog sig nok 10-15 gange.
På en eller anden måde lykkedes det ham dog at gennemføre
løbet.
Da vi nåede Brighton, var vi ikke helt sikre på, hvor langt
der var til mållinien. En eller anden gjorde tegn til os, at vi kun havde
7 minutter tilbage, hvis vi skulle gennemføre løbet indenfor den
fastsatte tid. Men da folk stod og klappede langs vejen, regnede vi med at
vi nok kunne nå det. Et minut før tid kørte vi over
målstregen. Vild jubel! - og så fik vi medaljen! Det 92 km lange
|
|
|
løb var ovre (ja, for vores
vedkommende var det godt nok ca. 110 km)
Og så blev der filmet og Tom blev
interviewet af Scansat/TV3 (- det har vi naturligvis optaget på
video!). Vi var jo de eneste fra Danmark.
Kl. 16.30 gik Tom fra strandpromenaden |
|
(mål) op i byen
for at finde stationen, så han kunne
komme tilbage til London for at hente Audi'en og traileren,
så vi kunne få Black'en transporteret tilbage til London. Imens
stod Leif vagt ved Black'en. 5 timer senere kom vi tre andre tilbage
til en temmelig stivfrossen og træt Leif. Han havde vandret frem og tilbage i tågen og kulden, så |
|
|
