| |
de
tromlebremser på baghjulene. Den præcise styring er lige ved at være
for præcis med en halv ratomdrejning mellem udsvingene og en sent
vinteraften kom Mackeprang ud for at skulle anvende alle de ovenfor
nævnte mekanismer i hurtig rækkefølge, da en lyskurv skiftede til
rødt, samtidig med at vejbanen på netop det sted var belagt med et tyndt
islag. Enhver form for nedgearing for ikke at tale om forsigtig
|
|
brug af kardanbremsen viste sig
uforsvarlig for stabiliteten, og for ikke at det skulle ende med »Svanens
Død« midt i krydset strammede han grebet om rattet og endte kort efter
på fast grund uden at øjne en eneste medtrafikant.
Swift'en blev solgt under betegnelsen
»7 hp Cyclecar«, hvilket stemte godt overens med de relativt primitive
betjeningsorganer, dog adskiller den sig fra gennemsnittet af den slags
vogntyper ved at have en meget stabil rørchassisramme, kraftige og
velafstemte halvelliptiske bladfjedre for og bag samt en meget
velkonstrueret motor med separat letmetal-gearkasse, hvorfra kardanakslen
overfører kraften til et solidt differentiale i en bagaksel af
banjotypen. Motoren er ligesom gearkassen af letmetal med de to cylindre i
en blok af støbejern uden aftageligt topstykke.
Sammenbygget med bundkarret ligger en 21
olietank, der er forsynet med en særlig undertryks-aktiveret ventil, der
efter behov forsyner bundkarret med en nøje afpasset oliemængde, som
sørger for krumtap- og knastaksel og cylindrenes stænksmøring, som
reguleres af skråtstillede skærmplader for
|
|
at det hele ikke sjaskes mere til end
nødvendigt.
Tændingen sker med en Eisemann magnet,
som i øvrigt roterer avedom og frembringer 4 gnister pr. motoromdrejning,
hvilket vil sige to mere end der er behov for.
Karburatoren er af fabrikatet Claudel,
der kun lader sig justere ved en forskydning af venturien i forhold til
den fastmonterede dyse, et system der næsten er for primitivt for den
ellers sa' velbyggede bil.
Sidst i halvtredserne blev bilen
restaureret helt fra bunden, da chassiset viste sig at have et jævnt lag
af jord mellem metal og maling over det hele. Tønnes Pedersen og
Mackeprang tog sig af chassiset, mens Danmarks Tekniske Museum ordnede
mekanikken og karrosseriet. Børge Kå malede og stafferede og en helt ny
kaleche blev syet.
El-belysningen erstattedes med et
acetylen anlæg og selveste den nu afdøde Dennis Field fra den engelske
veteranbilklub godkendte og daterede den samtidig med at vi fik oplyst, at
der nu var konstateret 12 stk. af typen i verden.
Swift'en ejes nu 100% af DVK, men står
til daglig parkeret på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.
|
|
