|
kehaves navn, hvis han fik vognen
overladt gratis.
I begyndelsen af 1974 endte vognens
danske historie med at Bukkehave solgte den til en englænder, tilligemed
en Ford A. I England skiftede den hurtigt ejer et par gange, og allerede
hos anden ejer skiltes desværre undervogn og karrosseri. Undervognen blev
købt af en kapacitet på området, Joe Fildes, der i løbet af 30 år
havde haft 15 RollsRoycer. Han lavede en grundig renovering og monterede
en 4-personers touring karrosse, han havde i forvejen. Fildes fortalte i
1984 i et brev, at han desværre på grund af alder og sygdom
havde måttet skille sig af med 5CB, som da var ca. 90 procent færdig, og
måtte nøjes med sin 20HP limousine, der var bedre for helbredder.
Men han delagtiggjorde os i nogle
interessante iagttagelser, som vi kombinerer med oplysninger fra Sachmann,
som besøgte Fildes under arbejdet med vognen. Den var for det første så
beskidt, at han havde måttet skære skidtet af med
en nedstryger. Dernæst bar den tydeligt præg af at have været udsat for
et voldsomt frontalt sammenstød med noget endnu mere solidt. Motoren
tydede på, at den ikke havde |
|
kørt det store antal kilometer, men alt
i bagparten viste tegn på at have været udsat for et unormalt
slæb. Baghjulslejer måtte fornys, hvad Fildes oplyste var direkte
abnormt for modellen, bagfjedre og lasker var slemt slidt, bremser det
samme og desuden ukorrekt justeret. Fildes udkastede den teori, at vognen
havde gjort tjeneste under Første Verdenskrig, måske med et pansret
karrosseri. Flere enkeltheder pegede på at det var en forsøgsmodel,
Fildes fortalte at andre »old-timers« og RR-eksperter var enige med ham
i at det var besynderligt at den havde kontravægte på kruptappen.
Men hvad skete med det danske
karrosseri? Blev det hugget op? Muligvis ikke. Alholm fik, i følge
Raben-Levetzau omkring 1985, tilsendt nogle farvefotografier af det af en
englænder. Navnet på ham har Ålholm ikke kunnet oplyse mig, men et par
af billederne har vi fået lov at bruge. Det ene viser vognen -om det nu
er den komplette 5CB før den blev skilt ad eller det er karrosseriet på en anden undervogn - tilsyneladende i glimrende stand, nu i maroon og
sort. Det andet et nærbillede af karetmagerskiltet, for at ingen skal
være i tvivl. |
|
Lad mig sætte et foreløbigt punktum for
beretningen om 5CB med følgende kuriositet: To nevøer af Christian
Schmiegelow emigrerede til England og den ene fortalte i 1983 i et brev
til Jens Pilø at hans afdøde farbror Christian købte Lord Kitcheners
(engelsk krigsminister i 1914-16) Rolls-Royce i 1914 og vist nok havde den
til 1952, da han solgte den for mere end han havde givet. Historien er jo
god, troværdig er den næppe, og Christian Schmiegelow døde i hvert fald
i 1949. Men måske er der det gran af sandhed i historien som kan
bekræfte Joe Fildes' formodning.
4ED
I 1916 begyndte der at udkomme et nyt
blad i København, Vore Herrer. Et ganske elegant blad, oftest med
forsider tegnet af Svend Brasch. I et af de første numre var en side
helliget »To af Landets fornemste Automobiler«. Bilerne var en
Rolls-Royce limousine og en åben, meget stor Peugeot. Det er det eneste
sted, jeg er stødt på et fotografi
4ED foran Dronninggård. Buskadset er
vokset. |
|