|
hverken lykkedes at skaffe fotografi fra
den ene eller den anden af ejerfamilierne.
Barnebarnet Mogens Greve Krag-Juel-Vind-Frijs
har talt med gamle folk fra godset som kunne huske vognen og fået at vide
at det var hans farmor, der bestemte købet af Ghost'en. Hun var hele
livet vild med biler og motorcykler.
39EE
En af de få overlevende Ghoster i
Danmark blev leveret af fabrikken 16. oktober 1920 til Swift Shipping
Agency for at blive sejlet til K.W. Christensen i København. Vognen var
en Barker limousine med trådhjul. Motor nr. L 180.
Fabrikkens chassiskort tyder på, at
chassiset oprindelig havde været til- tænkt Maharajahen af Dhar.
Om denne vogn har vi undtagelsesvis
oplysninger fra danske papirer.
39EE da Erik Vagn Jensen havde den. Her med hjulplader |
|
Registreringsattesten meddeler,
at vognen er synet 14. maj 1921 og indregistreret første gang 2.
januar 1922, men ikke for hvem eller under hvilket nummer. Jeg kan
ikke forklare de måneder der går ind imellem vognens ankomst,
syningen (som måske snarere er afgiftsberigtigelsen) og
indregistreringen. Attesten oplyser dernæst at |
|
vognen 4. april 1928 blev
indregistreret under C 125 til Lensbaron Løvenskiold på Løvenborg
lige ved Holbæk. Og at han afmeldte den igen 31. marts 1932. Jeg
tror dog, at han har haft den fra ny.
Chauffør Emanuel Schjerning
Hansens søn har fortalt mig at Musse Scheel kom som gæst på
Løvenborg. |
|
|