| |
I 1969 købte BP vognen, i den hensigt
at iklæde den et tidstypisk karrosseri. Forbilledet blev en Barker Open
Tourer fra 1924, og selve karetmager-arbejdet blev udført hos Wilkinson
& Son, Ltd. i Derby. Ved ombygningen til cabriolet var køleren blevet
forandret og flyttet ca. 10 cm frem, ratstammens hældning var ændret,
rattet udskiftet osv. På et tidspunkt var også alle kobberrørene i
motorrummet blevet forkromet. Det blev afforkromet. De originale
skærmstivere var forlænget, men kunne forholdsvis let føres tilbage.
Køleren blev bygget op på det originale legeme og kappen omhyggeligt
kopieret i nysølv. En manglende håndsvingskonsol blev
genskabt og i England fandt man et rigtigt rat og et sæt klokkelygter.
Hjulene fik den gamle højde og ny vulstfælge, motoren blev
hovedrepareret. Da den var åbnet kunne det ses at den havde været boret
før. Det hele tog nogle år.
Da Vagn Jensen overtog vognen havde
hjulene koniske plader, men de blev
39EE i sin tredje skikkelse, dengang mørkegrøn. Nu er den malet i Q8's
farver |
|
fjernet fordi
Vagn Jensen ikke syntes de klædte den. Han skrev i DVK's
årsberetning 1955-56 om en tur Stockholm-retur, i alt 1.600 km.
Benzinforbruget blev 3201, d.vs. 5 km pr. liter. Over 500 km fra
Stockholm til Gøteborg holdt den en gennemsnitsfart af 62 km/t.
Maksimalhastigheden nærmede sig 110 km/t, og på et 50 km langt
stykke |
|
vej, tildels grusvej, blev noteret
en gennemsnitsfart af 85 km/t. Vagn Jensen skrev, at bilen rigtig
kom til sin ret som rejsevogn, men at den næsten seks meter lange
RR også var en let sag at manøvrere i den sværeste bytrafik. Den
kunne sættes i gang i fjerde gear på vandret vej, og man skulle
sjældent skifte gear. |
|
|
