| |
35TE
Motor nr. N371. Barker 7-personers torpedo
med trådhjul på Speed chassis. Gul. Afskibet 18. juni 1921 fra
London med SS Beira til K.W. Christensen. Kunden var Anna Sophie Mønsted,
enke efter margarinefabrikant Otto Mønsted, der var død i 1916.
Otto Mønsteds løbebane skal jeg gøre
meget kort - han var først kommis i Roskilde og København, og etablerede
sig paradoksalt nok i 1865 i Århus som smørgrosserer. Sammen med sin
senere svigerfar Hans Broge bidrog han stærkt til en vækstperiode i
Århus, og til at højne kvaliteten af dansk smør. Men i 1883 begyndte
Mønsted at fremstille »kunstsmør«, og det var så begyndelsen til OMA
margarinen og hvad deraf fulgte. Det var først nogle år efter Mønsteds
død at hovedvirksomheden flyttede til København, men inden han døde havde
Mønsted sammen med sin kone - de var barnløse - lagt grunden til
|
|
Otto Mønsteds Fond. Da den begyndte sit
virke i 1934, året efter at også Anna Mønsted var død, havde den en
formue på 23 millioner kroner efter
arveafgift. Fondens formål var at udvikle Danmarks handel og industri.
Men Anna syntes også, hun skulle have
glæde af sin ensomme velstand. Så da hun først havde købt en åben RR
måtte hun også have en lukket. Det var 38SG, som omtales senere.
I garagerne på adressen
Kristianiagade 5 på Østerbro (nuværende sovjetiske
ambassade) blev de to Ghost'er puslet af chauffør Heinrich August
Depping, som med famile fulgte med når residensen om sommeren forlagdes til
Marienlysts nabolag nord for Helsingør. De mere alvorlige
reparationer staben på 35 håndværkere på Otto Mønsteds
fabrik på Amager sig som regel af. Som da en af Ghost'erne
havde haft et ublidt møde med noget der ikke ville flytte sig. En
forskærm blev rettet op og lakeret udelukkende med egen ekspertise, og
mekaniker Albin Villy Jensen fortalte mig, at han fik en dusør på
800 kroner af fru Mønsted for sin lod i den vellykkede reparation. Det
var en formue dengang. Albin Jensen kom til Otto Mønsted som mekaniker
|
|
fra Taxamotor i 1920, samme år som
han fyldte 20, og værkstederne var endnu ikke bygget færdig. Senere
havde de en kapacitet så da firmaet engang købte 18
chassiser, kunne det selv bygge varevognskarrosserier på.
Hovedreparationer udførte man selv, støbte lejer, alt. Indtil nyere tid,
da man kunne få ombytningsmotorer. En knækket bagfjeder på en varevogn
blev udskiftet på stedet, om det så var på Strøget i
København. Albin var en opfindsom sjæl, ofte måtte mekanikerne rykke ud
for at slæbe en vogn hjem, og det var ikke rart med en mere eller mindre
tung vare- eller lastbil bagefter i et reb. Så lavede Albin en trækstang
med en fjeder. Han fandt også på et smøresystem til
kædetrækket på lastbilerne.
Både Albin Jensen og Deppings søn
mener at Anna Mønsted havde begge Ghost'erne til sin død som 82-årig i
1933. Chauffør Depping fik den åbne tilbudt, men ville ikke binde an med
den. Han blev i firmaet, først som salgschauffør i Sorø, senere kom han
tilbage til København. Albin Jensen var, da jeg talte med ham i 1988 og
han var næsten 88 'ar, stadig virksom i Otto Mønsteds Fond, hvor han tog
sig af den daglige postbesørgelse.
|
|
