| |
32SG
Motor nr. P68. Langt chassis afleveret 23.
december 1921 til Windovers, der byggede en gul Coupé Cabriolet med
trådhjul og poleret motorhjelm uden luger. Det er den eneste af de vogne vi
beskæftiger os med, om hvilken der står at dens udstyr er forsølvet.
Motoren er type Alpine Eagle.
Vognen leveres via K.W. Christensen til
generalkonsul C.E Glad, St. Mariendal, Strandvej 135, Hellerup. Da det er
den vogn, Poul Sachmann ejer i dag, overlader jeg om lidt pladsen til ham.
Kun skal nogle småting forudskikkes:
Mange husker stadig C.F. Glad, når han
og fru Grethe i store pelse kørte mellem bopælen i Hellerup og
Rågegården i Rågeleje i deres lokomotiv af en Isotta-Fraschini 8A
1925-26. Om den kan man læse i Bilhistorisk Tidsskrift nr. 62. Glad beholdt
Isotta'en omtrent til han døde, så blev den solgt til
sommernaboen i Rågeleje Rita Orth. Nu er den i USA, delvis ført tilbage
til sin oprindelige skikkelse. Glad havde flere andre biler, Daimler,
Bugatti, Humber.
|
|
Den yngste søn Robert var den kendte
motorsportsmand og kørelærer, det var ham der kom til at drukne sin M. G.
i Roskilde Fjord - se BhT 76. Robert Glad døde ung. Den ældste
søn, Carl Christian, døde i november 1988. Han efterfulgte faderen i
oliefirmaet L.C. Glads ledelse. Grethe Glad, født Axelholm, lever endnu.
Hun bliver vist nok 100 i år. Indtil synet svigtede var hun kendt for at
kunne lave fine ting med sine hænder, i høj alder små dukker. For mange
år siden stiftede hun Margrethe-Skolen, der uddannede unge piger i syning,
tilskæring og kreering af tøj.
Carl Glad fortalte i 1979 om en tur hjem
fra Rågeleje med Rolls'en, han og Robert sad i bagklappen, dvs. de hyggede
sig nede på gulvet, og det gik med meget stor fart. I Grib Skov stoppede
vognen pludselig, det ene forhjul var gået af og forsvundet ind i skoven.
Så vidt Glad huskede lykkedes det aldrig at finde det igen. Vognen
holdt balancen på tre hjul, og drengene havde ikke mærket noget
usædvanligt.
Fabrikkens ejerkort har Glad som ejer
endnu på listen fra 1927, Schibler forekommer første gang i
henhold til brev af november 1930 og igen korrespondance i november 1935. Af
kortet
|
|
synes at fremgå at vognen var til en
større overhaling på fabrikken eller hos importøren i 1926.
Nu fortsætter Poul Sachmann:
1979 var året, hvor Silver Ghosten kom
ind i stalden. Det skete oven på, at Phantom II'en var færdig, og efter at
jeg havde bygget et nyt karrosseri og skærme til Twentyen. Så
jeg var i træning med at save asketræ og hamre aluminium i form. Problemet
var blot, at jeg ikke vidste andet, end at Windovers var karrosseribyggeren,
og modellen havde typebetegnelsen Cabriolet Coupé. Desuden kunne jeg se af
Windovers optegnelser, at det var det eneste karrosseri, de havde lavet af
den type til en Silver Ghost.
Generalkonsul Glad havde bestilt
bilen til sin kone den 2. november 1921
og fik den leveret i januar 1922, efter at
han selv havde prøvekørt den på
fabrikken. Hans kommentarer herom foreligger i fabrikkens notater. Ligeledes
findes alle optegnelser om, hvem
Grethe Glad i 32SG. Billedet i
Damernes Lommekalender er kun 4,5x8 cm.
|
|
