Bilhistorisk Tidsskrift  102/1990     side  3

      
  Danske Silver Ghoster (3)  
  Af Ole Emil Riisager

Nu skal jeg nok skynde mig at slutte historien om de danske Ghost'er, men der kommer altså dette 3. og sidste afsnit. For det første er John Fasal under sin gennemgang af samtlige vogne stødt på endnu en med dansk tilknytning:

63RB

En Cockshoot tourer, leveret til R.H. Reynolds, Cheshire. Fasal oplyser ikke år, men bogstaverne RB skulle give en af nummerserierne i 1914, vognen hører dermed til på side 11 i BhT 101,




Var det Charles Jensen, der lavede det ny karrosseri på 41AB?

 

mellem 43AB og 20YB. Som anden ejer nævnes Mr. Fredericksen, Danmark, i 1919. Og som tredje Mr. Gariazzo, Long Island City, New York, 1924.
   Jeg går ud fra at det er den samme Mr. Frederiksen som er forekommet et par gange før med en adresse i London (2295 og 2773).
   Fasal var, da jeg senest fik brev fra ham 23. marts i år, i sin gennemgang af samtlige vogne nået til cirka den 2.400. af de i alt omkring 8.000 fremstillede, så det skulle ikke undre mig om han støder på et par stykker til med dansk ejer.

Tilføjelser

Til beskrivelsen af de tidligere omtalte er at føje, at da BhT nr. 101 var udkommet

 

ringede Peter Søby fra Randers og fortalte, at det ny karrosseri på 41AB blev lavet af Charles Jensen på Østerbros Karrosserifabrik i Landskronagade tidligt i 1930'rne. Søby arbejdede på det tidspunkt i den afdeling af Nellemanns virksom på Nygårdsvej lige i nabolaget på Østerbro hvor man samlede Nash (det var under valutarestriktionerne, som bevirkede at det afgiftsmæssigt var fordelagtigst at lave såmeget som muligt herhjemme). Søby erindrer at det ny karrosseri først blev lavet med den oprindelige motorhjelm, men det syntes Poul Just så for gammeldags ud, og så blev køler og motorhjelm gjort højere. En af mine andre kilder husker også at en RR blev moderniseret hos Charles Jensen, men mener det blev til en todørs noget mere moderne udseende vogn. Charles Jensen døde for få år siden i Oden-