Bilhistorisk Tidsskrift  102/1990     side  17

      
 

den amerikanske regering om at den kunne oprette flyvebaser på Grønland, med en forræderiproces i Danmark til følge.
   Efter krigen vendte billedet naturligvis.
   Men det var fra 1924 til 1932, Kauffmann var dansk ambassadør i Peking og Tokio - fra 28 tillige i Siam, det ansås dengang for overkommeligt. Og det har været i det tidsrum, han anskaffede en Silver Ghost, der eksisterer den dag i dag. Fabriksnummer 2673, oprindelig leveret i 1913 til Walter Mumm von Schwartzenstein, indehaver af champagnefirmaet Mumm.
   Om det var Kauffmann, der fik bygget det nuværende elegante Hooper Coupe de Ville karrosseri engang i 1920'erne ved jeg ikke. Men sådan så vognen ud da han overtog posten som gesandt i Oslo og havde den med. Kauffmann efterlod vognen, da han blev flyttet til Washington. Den kom senere i konsul Thomas Stangs eje og nu befinder den sig hos Sverre Hedén.








 Til venstre den dansk/norske Ghost på besøg i Danmark, til højre Piløs i Connecticut.

 

   Formentlig har vognen trillet nogle få kilometer på dansk jord i Kauffmanns tid, den har i hvert fald gjort det som veteranbil under et besøg hernede eller to.

Piløs på
          langfart

I september-oktober sidste år deltog Anne og Jens Pilø sammen med tre andre medlemmer af den engelske 20

 

Ghost Club i et langturs-arrangement i de amerikanske øststater.
   Færden blev foretaget i den Silver Ghost, Piløs købte i England for en del år siden. Det er en 1921 Barker tourer med fabriksnummer 58UE.
   I alt 13.700 km hvor de eneste problemer var med dækkene. Et halvt hundrede kilometer måtte Ghost'en endda slæbe på en 3.5 liters Bentley, hvis kobling gled. Turen bød på store forskelle i landskab, højde og temperatur og megen interesse fra amerikanerne, der gerne ville vide om Ghost'en var en Packard eller Duesenberg.