| |
kendtes fra udlandet. Motoren drev på
baghjulet, som var ophængt med en bladfjeder på hver side. Akermann
styring. Med venstre hånd betjente føreren et kontrolgreb for fire
hastigheder med 11 km/t som maksimum, med højre styrede han. I bunden af
varekassen stod på kraftige spiralfjedre 42 elementer, som tilsammen vejede
250 kg og leverede 24 amperetimer til en Thrige 110 volt motor på 1 HK,
anbragt på vognkassens underside. Vægt med batterier 65o kg - massive
Continental gummiringe.
Illum opgav de elektriske vogne, dels på
grund af deres svaghed overfor sneføre, dels fordi det tog så lang tid at
lade batterierne op.
Allerede med de første varevogne havde
Illum angivet den karrosseristil, som stormagasinet beholdt i mange år, med
et mere fornemt anstrøg end Magasins grønne og gule vogne. Om nogle
De første benzindrevne varevogne var trehjulede Cyclonetter. På billedet er
det ifølge teksten i Illums ældste fotoalbum nr. 2, der gjorde tjeneste
1915 til 1920 og afløste nr 1 fra 1910. Chauffør Åge Hansen.
|
|
af Illums vides, at de var lavet
på Larsens Vognfabrikker i Smallegade på Frederiksberg, men på en
af de følgende benzinbiler kan tydeligt læses karetmagerskiltet, der
oplyser at vognen er bygget hos karetmager Schultz' efterfølger. Et
sted med traditioner, blandt kareterne i den kongelige staldetats
remiser møder man Schultz' frembringelser. |
|
Vi vil lade billederne og
billedteksterne fortælle om udviklingen siden.
A.C. Illum var også privat
motoriseret tidligt og vi er stødt på at han i 1905 eller 06 var med
i et af de store motorløb tværs over landet, dog som passager.
Familien boede imellem Vedbæk og Rungsted, men privatvognene havde
K-numre: K 5 og som direktionsvogn K 55. |
|
|
