Bilhistorisk Tidsskrift  107/1991     side  3

      
   WYTA

A/S GYRO, Skive jernstøberi og Maskinfabrik, var kendt for sit støbegods og en række landbrugsmaskiner, da den i 1934 lancerede en opsigtsvækkende nyhed: Den ethjulede påhængsvogn WYTA!
   På fabrikkens program var støbegods, blandt andet til Triangel lastbilfabrikkerne i Odense, gødningssprederen Willemoes, GYRO kværnen, ajlenedfælderen Skive, mælkekøleren Turnus (»Den køler mens den rører«) og transportvogne til landbrugets elektromotorer. Men det var WYTA, som hurtigt blev kendt over hele landet, fordi man så den på gader og veje.
   Desværre var idéen ikke dansk; patentet var belgisk. Men GYRO fik dansk eneret til at fremstille påhængsvognen, og den blev videreudviklet, dels efter nogle år i en moderniseret version, dels i en til cykler.
   Påhængsvogne til personbiler var næsten ukendt tidligere, og WYTA opfyldte et behov hos handlende, mindre håndværkere og andre der ikke havde råd 'd til at have både personbil og vare-

 

 vogn. Et begreb som stationcar kendte man endnu ikke i Danmark, selv om man i et vist omfang brugte at skære en dør ud i bagenden på fx en Ford A Tudor, så den kunne bruges som varevogn til daglig og personbil om søndagen. En anden mulighed var at sætte et aftageligt lad bag på en topersoners personvogn.

 

 WYTAs konstruktion var den, at påhængsvognens enlige og drejende hjul sad bagest, og at vognens forende i hele sin bredde blev sat i fast forbindelse med den trækkende personbil ved hjælp af to sakse om en stang, fastgjort bag på motorvognen. Påhængsvognen havde ingen særskilt bremse, og da hele indretningen forlængede køretøjet