| |
Illum
Også i artiklen om Illums biler var der
desværre fejl i sidste nummer. Billederne nederst på side 35
var byttet om. Det er selvfølgelig billedet med de to
pakke-transportører som er det nyeste, og fra 1948.
Vi har forøvrigt fået en del
supplerende oplysninger fra direktør Jesper Illum, fra Andre N. Jensen,
der i mange år stod for Illums vognpark, og fra Mogens Møller, der
ligesom Andre Jensen var udlært som mekaniker på Illums
værksted og arbejdede der i en årrække.
Garagerne og værkstedet lå i
Nansensgade 33, i alle årene indtil det blev afhændet engang i
1970'erne, da fjernlageret i Gladsaxe var færdigt. Manden på billedet på
side 33 under Texaco- kalenderen er Andre Jensens forgænger i embedet,
garagemester Niels Aunum, der ledede den side af sagen fra et tidspunkt i
1920'erne til slutningen af 1950'erne. Andre Jensen begyndte som lærling
hos Illum i 1932 og arbejdede med bilparken til 1980'erne, også efter at
de sidste vogne var leasede. Afbrudt af besættelsen, hvor han blev
flyttet til andet arbejde i virksomheden.
|
|
Omkring 1950 forsøgte man sig med en
enkelt VW kassevogn, men den faldt ikke i chaufførernes smag, blandt
andet var det upraktisk at der var dårlig adgang til varerummet bagfra,
og Taunus var også bedre egnet til store ting og hængende konfektion. VW
blev derfor mest anvendt af Illums daværende blomsterforretning.
Hvad vognenes farve angik kom der
omkring 1960 en blå/hvid farveholdning, der svarede til Illums emballager
mv., den blev dog kun brugt på en enkelt varevogn og på
lastvogne. Senere, omkring 1970, skiftede farven til rød.
Vognene blev sendt ud fra
garageanlægget om morgenen i to omgange. Garagemester Aunum tog i sin tid
opstilling på fortovet og dirigerede vognene ud når der var
fri bane. (Det får den gamle redaktør til at mindes da han i nabogården
hentede en Austin Seven 1932, der havde været opstaldet hos
mekanikermester Ivar Mortensen. Den startede fint nok og jeg kørte ud
gennem porten til Nansensgade, lykkeligt uvidende om at fodbremsen var
aldeles uvirksom. Der var heldigvis ingen forhindringer, og under den videre
hjemfart blev jeg klar over at håndbremsen var så meget mere effektiv).
Foruden K 5, som oprindelig sad på
Illums første varevogn, fik privatvognene senerehen numrene K 55, K 505-
|
|
A. C. Illums
første varevogn, den elektriske hans bror havde konstrueret, fik nummeret
K 5 da nummerpladerne blev indført. Det kunne ikke ses på
billederne i sidste nummer, men her er det tydeligt. Morsomt er det, at
Illum har været storsindet nok - tænk på
tiden! -til at lade sin varevogn køre rundt og agitere for kvindernes
stemmeret. Forklaringen er måske tildels at hans kone var aktiv i
kvindebevægelsen.
|
|
