| |
var der celluloidvinduer.
Den var avanceret i forhold til de
fleste andre charabancer på dette tidspunkt på Bornholm, da disse oftest
bestod af åbne lastbiler med 2 langsæder i siderne.
Destruktionsanstalten eller rettere
sagt ejeren fik kun lov til at bruge karrossen i godt 1 års tid, så
forbød myndighederne kørslen.
Der har nok været for mange klager
over lugten, selvom en del af produktionen blev brugt til
sæbefremstilling.
Charabanckarrossen blev solgt til
autoforhandler Sode i Nexø. Den samme eller en magen til blev brugt ca.
1925-1930 på Listed-Svaneke kanten.
Vognmand K. Jensen, i dag 86 år,
fortalte mig, at han i 1930 købte en Chevrolet fra 1929 for 4.500,- kr.,
hvortil han af karetmager Ipsen i Nexø fik bygget en lukket
charabanckarrosse. Det var den eneste på Bornholm af den type,
som havde fjedre i sæder og rygge. Taget, der bestod af en firkantet
træramme, var udvendig beklædt med voksdug/lærred og indvendig med stof
holdt oppe på plads med jernstænger,
Jobn Caspersens første charabanc
karrosseri. |
|
|
der var fastgjort i sædernes
ryglæn. Endvidere var taget fastgjort med 2 bolte i taget på
lastbilens førerhus. Siderne var løse lærredssider med
celluloid-vinduer. Førerhusets bagbeklædning blev fjernet fra
ryglænets top og op til taget, således at der kunne samtales under
kørslen.
Kaj Jensen brugte
charabanckarrossen fra 1930 og til 1934-35, hvor den ikke var god nok
længere.
På den tid var mange af de
bornholmske veje grusveje, så under kørslen og især når der var
flere køretøjer |
|
støvede det meget. Støvet blev
ligesom suget ind ad den åbne bagende, hvorved passagererne i deres
fine mørke tøj nærmest var grå af støv ved ankomsten til
bestemmelsesstedet.
Udviklingen gik hurtigt og
bevægede sig hen imod den regulære lukkede charabanc eller
omnibuskarrosse med langsæder, hvor passagererne sad mere
komfortabelt og i ly for efterårets, vinterens og forårets storme,
snebyger og regnbyger.
Vognmand Oskar Jensen i Svaneke fik
i midten af tyverne sin første lukke- |
| |
