Bilhistorisk Tidsskrift  108/1992     side  16

      
 

En anden vognmand, G. Christensen, i dag 90 år, fortalte at han sammen med 2 brødre startede med 2 Ford TT lastbiler, hvor de satte langsæder på til brug ved turistkørsel, familiekørsel og transport af fodboldhold til kampe andre steder på øen. Bilerne var fra 1923-24.
   Bilerne blev henad vejen moderniseret ved, at man monterede jernrør på sidefjælene og fastgjort i ryglænet på sæderne, hvorefter der blev påsat lærred hele vejen rundt bortset fra bagenden, hvor passagererne steg op.
   I 1929 købte Christensen en Dodge Brothers, kun med chassis og torpedo, hvilket var almindeligt på den tid. Bilen havde træeger i hjulene og knirkede forfærdeligt om sommeren, hvorfor hjulene blev udskiftet med nye metalhjul.
   Bilen blev brugt som lastbil og skulle laste 1500 kg, men førerhuset, der blev bygget af en lokal karetmager, blev for tungt, og derfor måtte bilen kun laste 1250 kg. Da Christensen satte charabanckarrossen, der var bygget af karetmager Einer Mogensen i Svaneke, på bilen, måtte den kun medføre 8 passagerer.
   I 1932 blev Christensen chartret af Østbornholmske Dampskibsrederi til i

sommermånederne at køre passagerer fra Svaneke-Listed-Bølshavn og Østermarie området til damperen i Hasle. Christensen fik 12 kr. pr. tur, uanset om der var 2 eller 8 passagerer med på turen.
   Ved bestilling af billetter gav folk besked om de skulle samles op på bopælen, eller om de tog damperen fra Svaneke. Hvis de tog damperen kostede turen rundt om Bornholm til Hasle 5 kr., mens turen med vognmanden kun kostede 1 kr., og tilligemed blev folk afhentet på bopælen.
   Christensen kørte til damperen i Hasle om aftenen, men skulle også køre om morgenen for at afhente passagerer. Turen tværs over Bornholm tog 1½ time.
   Østbornholmske rederi var hjemmehørende i Nexø, og damperen afsejlede fra Nexø ca. kl. 12.00, mens vognmanden kørte ca. kl. 20.30 fra Nexø og ankom til Hasle ca. kl. 21.30. Damperen afgik fra Hasle ca. kl. 22.00.
   Om vinteren startede turen fra Nexø ca. en halv time tidligere. Turen fra Nexø


Den første af Age Ludvig Jørgensens De Røde Omnibusser, I 1170, fra siden og forfra.

 besørgedes af vognmand Aksel Skovgård, Nexø.
   Dette arrangement ophørte ved krigens udbrud.
   Christensen fortalte endvidere, at