Bilhistorisk Tidsskrift  108/1992     side  19

      
 

Karrossen er nu i gode hænder efter fundet i 1990.
   Snedkermester A. Møller havde en charabanckarrosse magen til Caspersens, som han brugte på en Ford AA 1929 lastbil bl.a. til transport af skolebørn til skolerne i Bodilsker og Pedersker.
   I offentlige papirer er det jeg kalder en »charabanckarrosse« benævnt som omnibus med langsæder. Der har været mange forskellige udførelser af karrossen, idet hver karetmager havde sin måde at bygge på. Her kan bl.a. nævnes vognmand Charles Jensen fra Rø, hvis charabanckarrosse havde faste sider, mens taget bestod af en kaleche.
   Det samme har i en vis grad været tilfældet med buskarrosser, der kendetegnes ved tværstillede sæder/stole. Der har været åbne og lukkede buskarrosser af forskellige typer indtil der opstod regulære karrosserifabrikker, hvorefter udviklingen hurtigt fortsatte henimod de komfortable og moderne busser vi kender i dag.


Ove Andersens to åbne vogne, den ældste kunne være en Audi, den nyere måske Citroën, selv om gællerne i motorhjelmen kunne ligne Chevrolet