Bilhistorisk Tidsskrift  108/1992     side  22

      
 

tes buskarrosser indrettet til at medføre fra 11 passagerer og op til 21 passagerer, d.vs. bygget til henholdsvis 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20 og 21 passagerer.
   Her vil jeg blot nævne nogle buskarrosser. Vognmand H. Madsen, Svaneke, købte i 1934-35 en brugt buskarrosse ovrefra til udskiftning af den lukkede charabanc karrosse.
   Det var en åben buskarrosse med kaleche, som sad fastgjort bagi og kunne trækkes helt hen foran. Til de åbne sider var der lærredsstykker med celluloidvinduer.
   Lastbilen, den samme Chevrolet fra

 

1929, fjernede man førerhuset på samt ladet således, at der kun var torpedoen tilbage på rammen, hvorefter man satte buskarrossen nedover og gjorde den fast bl.a. til torpedoen i foran. Buskarrossen var forsynet med fast førersæde, hvorimod passagersæderne blev taget ud.
   Der var 3 rækker sæder på tværs til 4 prs. pr. sæde med en dør til hver sæderække samt en dør til chaufføren, i alt 4 døre i bussens ene side. Den var i brug indtil krigens begyndelse.
   Buskarrossen blev iøvrigt for nogle år siden afhentet af en motorveteran, så den eksisterer måske stadigvæk.

 

Kaj Jensens Chevrolet 1929 med charabanc karrosse fra Ipsen i Nexø. Og personbilen, Chevrolet 1928. Læg mærke til at kendingsbogstavet for Bornholms amt endnu var I, det skiftede til J med indførelsen af de emaillerede nummerplader



 De her viste fotos er af vognmand Ove Andersens køretøjer. Han startede med en Chevrolet 1925-26 model med tilhørende charabanckarrosse, hvorefter han gik over til regulære busser. Hans kone Alice Andersen, der fik kørekort som 18-årig, kørte som lastbil-og buschauffør, hvilket ikke var almindeligt dengang. Hun oplyste, at den ene af deres busser, den første, havde været en lukket buskarrosse, som hendes mand fik skåret overdelen af, hvorefter den blev lavet med kaleche. Vinduerne var løse og kunne tages af. De var fastgjort med 2 jerntappe, der sad fast i vinduesrammens underdel. jerntappene blev så stukket ned i huller i buskarrossens øverste kant.
   Den anden bus havde faste sider, mens taget kunne skydes frem mod fronten og den sidste del bagover. Man kunne næsten kalde det for en form for kaleche.