Bilhistorisk Tidsskrift  108/1992     side  24

      
 

 

 

busser udstyret med et langsæde. Nogle busser, de første der kom frem, havde en dør placeret midt i bagenden, mens de senere fik helt bagsæde og døren så blev placeret i siden helt bagude. Hvad angår døre var busserne udstyret med fra 1 dør og op til mindst 5 døre, alt efter hvilken type karrosseri.
   Ved anden verdenskrigs begyndelse og i krigens første år blev mange af busserne klodset op, og først taget i brug igen efter krigen, hvorfor mange stadig var i brug i første halvdel af halvtredserne.
   Det har ikke været muligt for mig at finde ud af om den åbne charabanc har været brugt til rutetrafik, men den lukkede charabanckarrosse er blevet brugt til rutetrafik. Åge Ludvig Jørgensen, der startede en rute mellem Sandkås og Hotel Finnedalen kaldet »De Røde Omnibusser«, brugte efter fotografiet at dømme en lukket charabanckarrosse på den første bus. Ruten mellem Næstved og Karrebæksminde blev i 1919 ligeledes besørget med en lastbil påmonteret en charabanckarrosse. Charabanckarrossen har i det hele taget

Charles Jensens Chevrolet 1930-31 havde et temmelig moderne karrosseri

 

i tyverne og først i trediverne været almindeligt udbredt i landet, hvilket fremgår af bogen »Dansk Godstrafik med Auto« fra 1937.
   Ser vi på det rent lovmæssige vedrørende omnibussers og rutebilers indretning og udstyr samt det sikkerhedsmæssige kan man godt blive lidt overrasket.
   Jeg vil tro, at den første spæde begyndelse til en egentlig færdselslov er et Reglement for Kørsel med Automobiler i Kjøbenhavn udstedt af justitsminister Alberti d. 20. december 1902, som et tillæg til politivedtægten for Kjøbenhavn af d. 22. juni 1883.
   I reglementet kan man bl.a. læse, at kørsel på gade, vej og plads med automobiler, hvorved forstås ethvert køretøj, der er forsynet med kraftmaskine, som drives med damp, elektricitet, sammenpresset luft, gas eller lignende, gælder de bestemmelser som i politivedtægten er givet for kørsel med almindelige vogne eller cykler.
   Benyttes automobiler til offentlig kørsel, kommer tillige til anvendelse de for offentlig kørsel særlige reglementer.
   Vedrørende det sikkerhedsmæssige kan man læse i § 2, at automobilerne