| |
banekarrosser og busser var i
sikkerhedsmæssig og forsvarlig stand.
Den første rigtige bekendtgørelse
angående rutebiler var bkg. nr. 244 af 25. maj 1923. Dette var nok årsag
til, at der i Københavnsområdet i 1920 fandtes en kombineret lig-
og turistvogn, idet stolene i passagerrummet var til at fjerne.
Heri fremgår det, at
rutebilen skulle være godkendt som personførende ruteautomobil, og være
forsynet med 2 udgange. I rutebilen skulle forefindes mindst et pålideligt
brandslukningsapparat, anbragt i nærheden af føreren.
Endvidere krævedes et særligt
førerbevis, som kun kunne meddeles personer, som var fyldt 22 år.
Den 4.
juli 1927 bekendtgjordes lov nr. 166 om omnibus- og fragtmands |
|
kørsel med motorkøretøjer. Vogmnanden
skulle have en særlig tilladelse for at drive den slags kørsel udstedt
af kommunalbestyrelsen eller sognerådet.
Bkg. nr. 209 af 17. juli 1928 om
regulativ for omnibuskørsel med motorkøretøjer indeholder bestemmelser
om indretning af omnibusser og fremstilling til syn mindst en gang pr. 4
år m.v. med ændringer først i 1933 og igen i 1935.
Som afslutning på denne artikel om
buskarrosser, lidt historie m.v. vil jeg lige nævne murermester Sejer
Bech i Svaneke, som gik den modsatte vej. Han købte i 1928 en ny
Chevrolet personbil, men da han manglede en lastbil, kontaktede han derfor
karetmager Jensen, Nørregade i Rønne, og fik ham |
|
til at tage den bagerste del af
karrossen af ved afkapning bagved forsæderne, fremstilling af en bagvæg
samt et aftagelig ½ tons lad. Murermesteren kunne herefter
bruge bilen som lastbil og personbil alt efter ønske. Ladet og
personkarrossen med bund og bagsæde blev sat op på hver sine
hyldeknægte på bagvæggen i garagen, og alt efter kørsel kunne der så
monteres lad eller personkarrosse på.
Man var ikke tabt bag en vogn i de
tider!
Til slut to lidt nyere bornholmske rutebiler. Chevrolet 194 7 og en
Bedford fra 50'erne. |
|
