| |
Pavesi
Imellem de to verdenskrige anskaffede
hæren et antal traktorer, hovedparten var Ford eller Fordson og afveg ikke
meget fra gængse landbrugstraktorer. Der var en enkelt International, og
man støder også på en Triangel, et af flere eksemplarer udstyret som
halvbæltekøretøj. Når den figurerer som traktor, er det fordi den blev
brugt til at trække en kanon.
Men til det mere mærkværdige hører en
italiensk Pavesi kanontraktor fra 1927. Den har man nogen tid kunnet se
holde på vejen mellem Humlebæk og Fredensborg i Nordsjælland, hos
fire-hjulstrækspecialisten Spangkuk.
Man må gå ud fra, at det er det samme
eksemplar. Den skal have været kørende endnu efter besættelsen og da
være solgt på auktion. Ved redaktionens slutning forhandler
Spangkuk med Tøjhusmuseet om en byttehandel. Meget mangler, men det meste
af undervognen ser ud til at være intakt.
Konstruktionen stammede fra begyndelsen
af Første Verdenskrig, og da man godt en halv snes år senere i Danmark
anså den for i alt væsentligt at have nået et endeligt
|
|
udviklingstrin,
rejste repræsentanter for Hærens Tekniske Korps og Artilleriet til Italien
for på nært hold at studere Pavesi traktoren og undersøge muligheden for
og betimeligheden af at få en til forsøg i den danske hær.
Med i delegationen har givetvis været
den navnkundige ingeniør E Schmitto, der beskriver fænomenet i en artikel
i Dansk Artilleri-Tidssktift, februar 1927. Rejsen synes at være foregået i
efteråret 1926, og rejsemålet var dels Torino, fordi FIAT havde overtaget
patenterne og på ordre af det italienske krigsministerium sat en større
seriefabrikation i gang, dels Rom, hvor den danske delegation overværede
demonstrationer på en militærskole.
Resultatet blev, at FIAT udlånte et
eksemplar til indgående forsøg i Danmark. Den nyeste model på den tid var
benævnt P4, tung model, beregnet til at trække pierer mellem 3½
og 15 tons, såvel på almindelig hårdtbefæstet vej som i terræn. Motoren
var 4-cylindret, langsomtgående, af ikke nærmere angivet cylindervolumen
og med en ydelse af 35 til 40 HK. Den kunne arbejde både på benzin,
petroleum, benzol og spritblandinger.
|
|
Der var 4 gear frem og 1 tilbage, og
kraften blev fra to differentialer, der hver for sig kunne blokeres med en
håndstang, overført til hjulene gennem små tanddrev og udvendige
tandkranse på hjulene, det hele indkapslet for at beskytte mod skidt.
Trådhjulene var meget høje, med
bandager 1.300 mm i diameter. De 250 mm brede fælge var belagt med fast
gummi, men i hængsler på fælgene sad skovle, der ved kørsel i terræn
kunne slås omkring og sidde uden på gummiet. Operationen kunne med en mand
ved hvert hjul overstås på 40 sekunder. Forøvrigt kunne der foruden
føreren og en sidemand sidde netop 4 mand i bagkarrossen, med 600 kg bagage
eller udrustning.
Hjulene med gummi og skovle er ganske
velbevaret på det danske eksemplar.
Det mest mærkværdige ved køretøjet må
dog siges at være styringen. Chassiset er delt op i en forpart og en
bagpart, der i ret vid udstrækning kan dreje i forhold til hinanden på
flere leder. Forpart og bagpart har hver en tandsektor, der griber ind i
tandhjul, som bevæger sig løst om et midterrør. Enhver drejning af
forparten medfører
|
|
