|
vekørsel på en landevej og
skulle træde på bremsen et bestemt sted. Det gjorde han
også, med det resultat at han slap rattet, hakkede hagen ned i det
og også slog benet.
Som kører for Effyh afhændede
Kaj sin hjemmebyggede vogn til Carl Amelung. Læs om det i BhT nr.
92/1987. 5. juni 1949 præsenterede Kaj sin Effyh på
Kalundborg-banen med en solokørsel og satte banerekord med en tid
som med et minut og 36 sekunder rent for fire omgange å 480 m var
betydeligt bedre end sidevognskøretøjernes og kun 4/10 sekund langsommere end
rekorden for banecykel.
|
|
Men lige godt gik det ikke hver
gang. Under et forsøg på at slå sin egen rekord fra
året før på Løng banen ved Sorø 26. juni 1949 slog Kaj en
kolbøtte med vognen. Kæden røg af og styrtbøjlen blev bøjet,
men Kaj mistede ikke modet og forsøgte igen. Så var
rekorden hjemme.
Ved Danmarks-mesterskaberne samme
år på Hobro-banen 28. august mistede Kaj i 2. heat med stor fart
det højre baghjul, der løb farten af mod afspærringen uden at
nogen kom noget
til. Men vognen kunne ikke gøres køreklar på stedet.
|
|
|
Kaj Hansen har sat sig på sin
gamle-Effyh for at filosofere over sin egen forbedrede konstruktion.
Som den
fine sportsmand, Carl Amelung var, indså han at han ikke havde chance for
at vinde og overlod Kaj sin vogn, altså Kajs gamle hjemmebyggede, og Kaj
kørte mesterskabet hjem foran Robert Nellemanns Silver Bird.
De følgende år deltog Kaj helt i
toppen af den internationale elite i talløse løb rundt om i Europa, ikke
mindst på de berømte baner Avus, Nürburgring, Grenzlandring,
Hockenheim, på Zandvoort i Holland osv. osv. Det skal nævnes
at vognen på et tidspunkt fik udskiftet JAP motoren med en Norton Manx,
selv om de ikke var nemme at få fat i. Men Kaj fik hjælp af mærkets
repræsentant, vor internationale TT-rytter Svend Åge Sørensen.
Placeringerne var fine, sejre var der også. Det var et
Ved Maipokal~Rennen 14. maj 1951 blev Kaj Hansen i Effyh nr.4 af 42 i et
blandet løb for Formel 3 og sportsvogne
med en gennemsnitshastighed af 132.5 km/t. Der kørtes 154.5 km. |
|