| |
|
|
Peer Lauritzen tog det fremragende
fotografi af Kaj Hansen for et par år siden til et af DVK's
Nordsjællands-løb.
Vognene blev afhændet. Den første
Effyh vist nok i Belgien, men på uforklarlig vis er den endt i Danmark
igen, og den ejes i dag af førgen Monberg. At det er det eksemplar er
uomtvisteligt, for Kaj kan kende forbedringer, han selv fremstillede.
Den sidste vogn blev solgt til en
gammel speedway-rytter, Sigurd Nielsen, og han startede med skiftende held
i nogle løb. Nu er den i Sverige. Kajs første, hjemmelavede vogn, blev
som sagt overtaget af Carl Amelung, og da han sluttede blev den købt af
en mekaniker ved navn Henning Clemmensen. Han kørte nogle løb med den,
væltede, kørte i hegnet og fik aldrig noget ud af det. Det siges at den
endte i Roskilde.
En god sportsmand har Kaj altid været,
og derfor bekymrede det ham også i de sidste år som professionel Formel
3 kører at stilen hos konkurrenterne blev mere og mere hensynsløs.
Beskeden er han også. Da han fortalte mig at han satte mange rekorder på
Roskilde-vejens bane føjede han hurtigt til: ... det er ikke for at
prale, sådan må du endelig ikke opfatte det. Jeg var heldig! |
|
Men jeg rodede også meget med maskinerne. Elsket af publikum var han fra
første færd på Roskillevejen. Ved sæsonafslutningen - har det været i
1929? - var der publikumsafstemning om, hvilken rytter publikum syntes
bedst om. Kaj fik 542 stemmer foran Helge Jensens 416, og kunne køre hjem
med en vældig laurbærkrans med inskriptionen »Fra et begejstret
Publikum«.
Et blad spurgte Kaj, om han ikke havde
noget kælenavn ligesom flere af de andre ryttere. Næh, men det kommer
nok, var svaret.
Og det tør siges. Der var jo adskillige
Hansen'er på banen og aviserne kaldte Kaj for K. Hansen, det blev hurtigt
bare til »K« og så blandt kammeraterne til »Lille K«. Men
allerede i 1931 kaldte en
|
|
