Da dirttrack bredte sig som en løbeild i 1928,
var der ingen bane i København og omegn som umiddelbart egnede sig.
Der var ganske vist i forvejen en permanent motorbane i Glostrup,
den havde eksisteret et par år, men den var for lang og hård og
der blev i øvrigt kørt både med biler, motorcykler og med
sidevognsekvipager - løb på 20, 30, 40, 75 eller op til 100 km.
Men et selskab som hed Greyhound Racing havde netop anlagt en bane til
hundevæddeløb ved Roskildevejen på en grund,
der ejedes af en gartner Poulsen. En konkurrerende gartner på
den anden side af Roskildevejen forsøgte ved at uddele roser at få
folk til at underskrive en protest. Banen lå ud til Roskildevejen
mellem Dalgas Boulevard og Alholmvej så at sige der, hvor man rammer
Roskildevej hvis man går vinkelret på fra KB Hallen på
Peter Bangsvej. Belægningen var cinders eller slagger med et lag
jord over.
Der blev lavet nogle tilskuertribuner og så gik
det ellers løs næsten præcis efter samme principper som ved
speedway i dag. Fire omgange med stående start,
|
|
og der blev kørt om points i heats. Populære var
dog også crack races med flyvende start.
Den danske elite bestod fra starten af folk som
Morian Hansen, Henry Sørensen, Sv. Åge Engstrøm, Thorkild
»Speedy« Clausen, Einar Høyer, Einar Knudsen, Einer
»Pedal-Einer« Andersen, Baltzer Hansen, Helmer Skovbjerg Hansen,
der ligesom Kai Hansen og Morian gjorde sig gældende på
de udenlandske baner, Knud Hornung, Helge Jensen, Alwin
Linder-Madsen, Ejner Lorentzen, Walther Ryle, Ib Krøyer
Christensen, Sv. Åge Sørensen. Der kom også en del fra provinsen,
fx Anker Bach, og dirttrackdillen bredte sig også hurtigt ud over
det ganske danske land.
Særlig kolorit tilførte engelske og andre
engelsk-talende kørere løbene: Ginger Lee, »Broadside« Burton,
»Broncho« Dixon, »Sprouts« Eller og mange andre, og helt
specielt opsigt vakte den kvindelige kører Miss Asquith, som
charmerede det københavnske publikum.
Tilstrømningen var enorm. Der kom 15.000
mennesker på en søndag, re-
|