Bilhistorisk Tidsskrift  109/1992     side  29

      
   Jørge Ditlev Scheel in memoriam  

Da Deres Ærbødige var meget ung, temmelig ung og ikke helt så ung udkom en gang om måneden Skandinavisk Motor Journal, det første blad på disse kanter hvor kritisk motorjournalistik og velunderbyggede oplysninger om bilers og motorcyklers konstruktion og om køreteknik kunne læses.
   Medudgiver, enerådende chefredaktør og forfatter af størsteparten af stoffet var ingeniør Mogens H. Damkier. Blandt de få andre bidragydere skjulte en sig under flere pseudonymer: »Collecteur« når det drejede sig om bilhistorie og artikler om de fine bilmærker. »Observer« når det var den månedlige orientering om international motorsport. I Mandens Blad var »Coureur« samme person.
   Der gik en årrække før anonymiteten blev brudt. Det var ikke da fuldmægtig i udenrigsministeriet Jørgen Ditlev Scheel var Roskilde-kontrol under Kongelig Dansk Automobil Klubs veteranbilløb i 1951 i anledning af klubbens 50 års jubilæum. Heller ikke da ambassadesekretær i London J. D.

Scheel stod for kontakterne i England da Hammel-bilen var gjort køreklar og i 1954 deltog i Brighton-løbet (og fuldførte, til alles forundring og beundring, omend ikke helt inden for den afmålte tid).
   Det var vist ikke engang i 1957, da den hemmelighedsfulde person trådte helt frem for offentligheden og med emnet billøb

og racerbiler blev en af vinderne af toppræmien i Statsradiofoniens første store quiz.
   Men Collecteur var altså identisk med Scheel, og de følgende to år udgav han på Skandinavisk Motor Journals Forlag bøgerne »Kørekunst« og »Bilkundskab«. Og i 1962 på Politikers Forlag »Berømte Biler«, som var den første populære indføring på dansk i bilhistorien. Også i kraft af Verner Hanckes farvelagte tegninger blev den en så stor succes at den inden længe forelå i udgaver i England, USA, Tyskland, Frankrig, Holland, Sverige og Norge.
    Så hørte man vist nok ikke så meget til Scheel i den sammenhæng, han passede sin karriere i udenrigstjenesten, og den kulminerede med ambassadør-poster i flere lande, og hvervet som Danmarks delegerede til FN's generalforsamling i 1979. Derpå lod Scheel sig pensionere, og han bosatte sig med familien i Canada, som han før havde opholdt sig i, blandt andet som dansk generalkonsul. I en landlig canadisk idyl kunne man så opleve den forfinede di-