Bilhistorisk Tidsskrift  110/1992     side  6

Samme år indløb der en invitation fra Struer, som ønskede mindst 10 veteranbiler i anledning af byens »Stikkelsbærdag«. Efter nogle forhandlinger enedes vi om 25-35 øre pr. km alt efter vognens størrelse, 25 kr. til forplejning plus en kop kaffe til vognens besætning. Indkvarteringen var en udmærket indhegnet græsmark, hvor vi kunne parkere vognene og opslå vore medbragte telte. Det blev til 17 vogne, deriblandt Franklin, Chrysler, Peugeot, Germain, 2 Wanderer og 9 Ford-vogne. Samme år deltog 12 vogne i en Kornmodsfest i Horsens.
   1957 var også det år, hvor jeg udsendte en tryksag til samtlige autoophuggere i Jylland om klubbens tanker vedrørende gamle biler. Jeg tror ikke den førte til andet end en god historie om en amerikaner, der fandt en RollsRoyce hos en ophugger. Da der blot stod 1.500,- på forruden og ophuggeren ikke forstod engelsk, troede amerikaneren, at det var dollars. Og det betalte han så.
   I 1958 begyndte jeg at plage dagbladene med artikler om emnet. Frederiksborg Amts Avis takkede pænt for min interesse for deres blad, Politiken og BT bragte hver én, og i Jyllands-Posten blev det til adskillige,

med en om ugen. Gennem avisen foranstaltede jeg en indsamling af gamle amatørbil-billeder, og bladet udsatte præmier. Jeg affotograferede hvert billede forinden returneringen, og det blev vel til en 400 stk. I avisen begyndte jeg at spørge læserne om danske biler, og JyllandsPosten må have haft en anelse om, hvad min nysgerrighed kunne medføre. For uden nærmere forklaring ønskede de pludselig ikke flere.
   Samme år havde jeg en artikel i »Meddelelser til Medlemmerne«, den hed »En 1914 Benz på natlige eventyr«. Frederiksen havde fundet en 7-personers touring i Gørding, Sønderjylland, og i min FIAT drog vi afstod fire mand fast besluttet på, at Benz'en skulle køre de 132 km til Ry (Det var inden, man havde fejeblade).
   Benz'en havde desværre en '28 Chevrolet motor, den måtte have ny pakning, og der var ingen forbindelse fra motor til instrumentbræt what so ever, men ståltråd kan bruges til meget. Køleren var utæt, så vi gav en lille dreng en pakke tyggegummi (godt gammelt råd fra bilernes barndom), og det holdt fint. Under hjemturen fungerede FIAT'en som lysgiver for den 

sparsomt oplyste vogn, og en mand sad ved siden af føreren og betjente gasspjæld og tænding ved hjælp af ståltrådene. Strømfordeleren medførte lange ophold af en mand liggende på forskærmen under kørslen. Hjulene var Ford A, og højre baghjul begyndte at tabe luft. Efter en lapning måtte vi også indlægge dækslapper fra et gammelt dæk, indkøbt på en gård midt om natten. Efterhånden var slangen så medtaget, at vi måtte standse og pumpe for hver halve kilometer. Så man enedes om at køre de sidste 9 km på den bare fælg. Efter 6 timers kørsel nåede Benz'en til Ry. Artiklen gav anledning til løftede øjenbryn i København.

Jørn Palle Thomsen hørte til de meget aktive deltagere i arrangementerne i klubbens første år. Men han brugte også sin Manderer til daglig, når han kørte rundt til Vestkystens badesteder for at sælge sit kunsthåndværk. Her lægger han an til at overhale Ry Andersens Germain på vejen til Struer På bagsædet sad Ry Andersens dengang 11-årige datter Rikke og sang i vilden sky. Hun afbrød kun nu og da for at spytte en flue ud.