Bilhistorisk Tidsskrift  111/1992     side  9

      
 

transportmiddel i det halve år, der gik før »almindelige« borgere fik tildelt en lille ration benzin. Selvfølgelig havde jeg dækket mig ind i 1945 og for 500 kr. købt en Steyr Type 55 1939 med frost-sprængt motor men uden rust. Gennem en automobilforhandler, der havde fået mulighed for at købe fra de tyske efterladenskaber, englænderne havde konfiskeret, fik jeg fat i en næsten ny motor og derefter blev bilen totalrestaureret af det dengang estimerede firma Dansk Karosseri-Fabrik på Østerbro i København. Men typisk for materialemanglen dengang blev indtrækket fornyet med kitfarvet kalechestof. Steyr Type 55 har en 4-cylindret vandkølet boxermotor, men har intet, som så mange tror, med Ferdinand Porsche at gøre.
   Den er konstrueret i 1935 af Karl Jenschke, der havde arbejdet for Steyr siden 1922, og han afløste Porsche som chefkonstruktør i 1930, altså før Porsche






 FIAT 1100E 1950, stolpeløs 4-dørs berlina, var videreudviklingen af førkrigstidens 508C, Balillaens efterfølger. Havde fra ny tilhørt terrazzomester Odorico.

 

blev sat i gang af Hitler med det kommende Folkevogns-projekt.
   Jenschke gik over til Adler i 1936 og blev ophavsmand til den Airflow-agtige 2.5l Type 10 (1935-1940), stærkt inspireret af Steyrs særprægede profil.
   Den eneste fejl ved Steyr'en var at den forrige ejers mekaniker havde gjort alt for at ødelægge pendulakslernes stræbearme ved at tryksmøre deres

 

bageste silent-bloc bæringer. Herved var dette ret ny fænomen med hårdgummi indlæg ødelagt, og da russerne dengang sad fast på den del af Østrig, hvor Steyr lå, var der intet at hente.
   Derfor krøb jeg hver lørdag eftermiddag ind under den opklodsede undervogn og stoppede bæringerne ud med passende stykker cykelslange, hvilket fungerede perfekt til næste lør-