| |
|
merar, men det var dog ikke min »ny« bil, der
fik mig ind i naturens verden igen, det var en anden studiekammerat,
der sørgede for »familiesammenføringen«, på et af billederne
kan man se hvordan.
Efter at være ophøjet som ægtemand
|
|
gik det til 1954 med at nyde den
sidste ungdom, men da det pludselig gik op for mig, at
medisterpølse kostede 5 øre pr. cm, og at de penge jeg tidligere
overlegent havde brugt til ventilslibning og lignende dengang
uundgåelige reparationer ikke passede ind i budgettet, |
|
|
FIAT 508 Balilla
1932 roadster FIAT forsøgte i de år
at genvinde den popularitet og
prestige, som mere eller mindre
forsvandt med Tipo 501, mest med
modeller af amerikanske tilsnit. Det
var Balilla dog kun af ydre - en
miniatureudgave af en større
roadster 508 blev stamformen til
1100.
opdagede jeg endelig, at nu var det
tid, som Niels Juel så træffende
udtalte.
En
Morgan 4/4 coupé 1947 blev i to
dage en mulighed, men
trods sit tillokkende udseende og
lave kilometertal, var den med sin
elendige »Moss« gearkasse og
»vendestempler« værre end
M.G.'en, så en velholdt
FIAT 1100 E fra 1950 blev min næste
bil i 1954.
Her
fik jeg det første indtryk af, hvad
der var på færde inden for
efterkrigstidens chassis-udvikling,
og jeg følte med det samme, efter
at have afprøvet min svigermoders
1953 FIAT 1100 Nuova i den ny 103
serie, at her lå
fremtidens køreegenskaber.
Hermed
skulle man tro, at jeg var omvendt
til den ny teknik, og selv om jeg
købte den helt ny FIAT 600 med
såkaldt kludetag i 1956 og senere
udsty-
|
|
