|
Foran Ritz Bar, hvor overdådige Hispano-Suiza'er og Rolls-Roycer
kantede Rue Cambon, parkerede en ung
amerikaner en dag en lille to-sædet fransk automobil.
»Kalder du det en bil?«,
spurgte Ritz' berømte bartender Frank. »Det ligner mere en sidevogn til
en motorcykel«. Dette replikskifte gentog sig dagligt, og den unge
amerikaner blev aldrig kaldt andet end Mr. Side Car.
En dag bad Mr. Side Car, hvis
oprindelige navn var Horace Chase - nevø til den kendte Palm Beach
arkitekt Addison Mizner - Frank om at mixe en af sine yndlingsdrinks.
»I Florida plejer jeg at blande
Bacardi rom, lemon juice og et stænk Cointreau. Prøv det, men
brug cognac i stedet for rom«. Efter at have smagt på cocktailen
udtrykte Horace sin anerkendelse af Franks evner som cocktailmixer. Frank,
som selv syntes godt om sin cocktail, roste Horace' evner som |
|
cocktailopfinder og døbte på stedet
cocktailen »Side Car«, idet han tænkte på Horace' lille
franske vogn, som holdt ude på gaden foran baren. Denne bil
var en Amilcar.
Frankrig var i 20'erne hjemsted for en
lang række små sportsvognsfabrikanter. To af de mest livskraftige var
Amilcar og Salmson. Amilcar fik sit navn efter de økonomiske
initiativtagere til fabrikkens etablering, Joseph Lamt og Emile Akar, mens
konstruktøren var Edmond Moyet. Sidstnævnte havde tegnet på
konstruktionen siden han havde mødt Akar, og uden at have nogen ide om,
hvad bilen skulle hedde. Da den kom i handelen, adskilte den sig ikke fra
de mange andre franske småbiler på den tid. Ifølge fransk
lovgivning blev den betragtet som en cyclecar, d.v.s. en motorcykel-bil,
og havde en 4-cylindres sideventilet motor på 903 cm3,
tre fremadgående gear og affjedring med kvartelliptiske |
|
bladtjedre for og bag. Bagakslen
havde ikke differentiale og bestod alene af ligeskårne koniske drev. Til
forskel fra de fleste konkurrenter var Amilcars motor ikke købt hos en
underleverandør, men fabrikken kunne selv fremstille sine motorer takket
være Emile Akars økonomiske opbakning.
Den første Amilcar blev kaldt CC 6CV,
og i juli 1921 blev der fremstillet fem biler om dagen i den lille fabrik
nær Bastillen i Paris. Der var absolut intet sportsligt ved (X-modellen,
som havde en to-sædet karrosse fra Charles Duval. Men praktisk taget alle
små franske biler deltog på et eller andet tidspunkt i
motorløb og Andre Morel, tidligere flyinstruktør og testkører hos Berliet, kørte da også i 1921 en CC-model i et løb i Lyon. Det lykkedes
ham med stående start at køre en kilometer på 39 sek., hvilket svarer
til 92,3 km/t. Året efter bestilte Morel en bil med |
|